Israel-Online, 7. juli 2020
Palæstinensernes forspildte chancer

Af Dan Harder

Den israelske udenrigsminister, Abba Eban, bemærkede efter Seksdageskrigens afslutning i 1967, at det var den første krig i verdenshistorien, hvor "vinderen opfordrede til fred, mens taberen krævede ubetinget overgivelse."

Det er dog en sandhed med modifikationer. For de palæstinensiske arabere har nu gennem 100 år forsøgt at løse deres politiske uoverensstemmelse med jøderne gennem vold, og selvom de bliver ved med at tabe, insisterer de stadig på, at der ikke er plads til en jødisk stat.

Det kan man få bekræftet ved at lytte til den propaganda, som både Hamas i Gaza og selvstyret i Ramallah til stadighed udsætter sin befolkning for. At selvstyret, siden Yassir Arafat afviste Bill Clintons og Ehud Baraks fredsforslag i 2000, systematisk har undslået sig at forhandle fred med Israel, understøtter samme konklusion.

Ser man på historien, er billedet da også entydigt. Hver gang de palæstinensiske arabere er blevet tilbudt deres egen stat, har man afvist med samme argumenter. Man vil have hele området. Der er ikke plads til en jødisk stat.

I 1937 sagde man nej til 80 procent af området, og svarede med intensiveret terror.

I 1947 afviste man FN's nogenlunde ligelige delingsplan, og allierede sig med fem arabiske nabolandes fremrykkende hære.

I tiden 1948-1967, hvor både Gaza og Vestbredden var på arabiske hænder, var der ingen interesse i at oprette en palæstinensisk stat i de områder, kun vedvarende terrorangreb ind over grænsen til Israel.

I 2000 takkede Arafat nej til en stat omfattende Gaza og næsten hele Vestbredden med Østjerusalem som palæstinensisk hovedstad, og deltog herefter i en hidtil uset brutal terrorkampagne, som kostede omkring 1000 israelske civile livet.

Udover systematisk at afvise alle fredsinitiativer har palæstinenserne også tradition for først at ville forholde sig til løsningsforslag, når de for længst er taget af bordet og erstattet af nye - fra palæstinensernes synspunkt - ringere forslag.

Efter i 2008 at have ignoreret et fredsforslag fra Israels premierminister Ehud Olmert, som i hovedtræk svarede til Clintons og Baraks fra 2000, begræd Mahmoud Abbas i 2011, at palæstinenserne afviste FN's delingsplan fra 1947.

Og senest forleden, under hårdt pres fra Donald Trumps nye fredsplan, som afsætter blot 70% af Vestbredden til en palæstinensisk stat (uden Østjerusalem som hovedstad), erklærede Abbas sig nu pludselig villig til forhandling. Dog ikke med udgangspunkt i Trumps forslag, men derimod i den dialog, han selv trak sig fra i 2014.

Historien gentager sig uendeligt. Hver gang de afviser et fredsforslag, bliver det næste ringere. Palæstinenserne, for nu at citere Abba Eban endnu engang, "forspilder aldrig en chance for at forspilde en chance."

Måske skulle de en dag bare tage og slå til.


Indlægget blev afvist af Jyllands-Posten.

Tilbage