Israel-Online, 1. oktober 2009
Jerichows hjernevask

Denne artikel er endnu et debatindlæg sendt til Dagbladet Politiken med følgende kommentar:

Jeg ved, at kritik af Politikens husguruer ikke er avisens yndlingsret, men overvej venligst, om ikke den fri og levende debat kommer i første række. Hvis mit indlæg alligevel skulle falde for censuren, ville jeg sætte pris på, hvis Anders Jerichow i det mindste fik lov til at overveje mit synspunkt.

Indlægget blev prompte afvist.

Af Dan Harder

I Anders Jerichows optik er de stridende parter i den israelsk-palæstinensiske konflikt altid lige gode om det, hvorfor der må udpeges et problem på hver side. Alle Jerichows indlæg handler om det samme. I Israel udnævnes den politiske højrefløj under Benjamin Netanyahu som stopklodsen for fred. På palæstinensernes side Hamas.

Det er såre trist, at Politikens læsere skal hjernevaskes med denne evindelige fejlslutning.

Det er ikke lederne af Israels velfungerende demokrati, der står i vejen for fred. De følger i sidste ende folkestemningen, og der skal ikke megen åbning for fred til, før et overvældende flertal af israelere er villige til at gå på kompromis for at indgå fred med deres palæstinensiske naboer. Det fremgik tydeligt under Oslo-processen i 1990'erne.

Alt, hvad der behøves er, at palæstinenserne indstiller deres uophørlige angreb på israelske civile og anerkender, at tostatsløsningens ene stat skal være jødisk.

Problemet ligger hos det palæstinensiske lederskab, både Hamas og det såkaldt moderate Fatah, samt det manglende demokrati i det palæstinensiske samfund. For at et demokrati skal fungere, er det ikke nok at afholde valg i ny og næ, uanset hvor fri og fair valgene måtte være.

Det er for det første nødvendigt, at de, der vinder valget, også opnår magten. Derfor skal der være klare og accepterede definitioner af, hvordan magten i samfundet er fordelt. For det andet skal der være demokratiske institutioner tilstede, som sætter rammer for magthavernes indflydelse, og sikrer individet imod overgreb.

Ingen af delene er til stede i det palæstinensiske samfund. Årsagen er, udover at det ikke har været i magthavernes interesse, at de lande, herunder Danmark, som siden Oslo-processen har finansieret hele gildet i det palæstinensiske selvstyre, ikke har stillet tilstrækkeligt med krav til gengæld for de generøse bidrag.

Det er den konklusion, som Jerichow burde formidle, istedet for at spilde læsernes tid med sit fromme ønske om, at alle altid er lige gode om det. Det er derimod en tankegang, som vil sikre, at partene aldrig vil komme op af hængedyndet.

Donorlandene - vi i Vesten - må kæmpe for udviklingen af det palæstinensiske samfund. Derigennem går vejen til fred.

Læs evetuelt også de nedenstående artikler, der alle er sendt som debatindlæg til Politiken i en eller anden form, og alle afvist, antageligt fordi de ikke passer ind i "den levende debat":

"Meningsløs Mellemøstanalyse", 14. april 2008

"Nonformation, Jerichows berøringsangst", 25. marts 2006

"Politikens dogmatiske balancegang", 26. november 2005

"Politikens fallit", 3. september 2004

Tilbage