Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.17

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.17

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.17

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Politikens dogmatiske balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 5. oktober 2018
Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner

Af Dan Harder

Nogle gange må man kalde en spade for en spade.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts indlæg i Politiken "Palæstinas folk er svigtet og snydt af Israel, der aldrig levede op til Oslo-aftalerne" (30/9-2018) er én lang opremsning af halve sandheder og lodrette løgne.

Lad os begynde med titlen. Sandheden er, hvilket man kan forvisse sig om ved blot at læse Oslo-aftalerne, at Israel i store træk har levet op til dem. Og nej, uanset hvad man måtte mene om udbyggelserne af bosættelserne, var spørgsmålet ikke omfattet af aftalen, men derimod eksplicit udsat til senere forhandling.

Israel overlod (langt hovedparten af) de aftalte områder i Gaza og på Vestbredden til det nyligt oprettede palæstinensiske selvstyre, der den dag i dag administrerer ca. 95% af palæstinensernes hverdag (med undtagelse af dem i Gaza, der desværre siden 2007 har levet under islamistiske Hamas' regime).

Israel levede i 1990'erne også op til kravet om at undervise sin befolkning i fordelene ved fred med palæstinenserne, og der var da også i et par årtier et markant demokratisk flertal i Israel for at indgå en fredsaftale med palæstinenserne.

På den modsatte side ser billedet diametralt omvendt ud. Palæstinenserne har lige fra starten overtrådt en lang række af Oslo-aftales krav:

Det planlagte palæstinensiske demokrati blev ikke til noget. I stedet blev Yassir Arafat lynhurtigt leder af endnu et arabisk diktaur.

Selvstyrets begrænsede politistyrke blev dobbelt så stor som aftalt, og blev snart opdelt i en række militser, hvoraf flere blev finansieret og kontrolleret direkte af Arafat, mens de, stik imod aftalen, deltog aktivt i terrorangreb imod israelske civile.

Selvstyret, også under den såkaldt "moderate" Mahmoud Abbas, har fra første færd systematisk indoktrineret sin befolkning i, at Israel ingen ret har til at eksistere - igen stik imod aftales krav om undervisning for fred. Palæstinenserne, børn som voksne, præsenteres dagligt for det budskab, at hele området, der inkluderer Israel, Vestbredden og Gaza, skal være en palæstinensisk stat.

Palæstinensiske børn lærer desuden, at det at dræbe jøder, er noget man bør stræbe efter. Mordere - helt ned til 13 år - af mænd, kvinder og børn hyldes som helte af det palæstinensiske selvstyre, og palæstinensiske terrorister og deres familier modtager i alt omkring to milliarder kroner årligt af de penge, som vi i vesten yder som støtte til selvstyret.

Lykketoft skriver: "Israel er en stat, som FN i 1947 besluttede at oprette. Men FN besluttede dengang også, at det halve af landet mellem Middelhavet og Jordan-floden skulle være en palæstinensisk stat. Det løfte er aldrig indfriet. Våbnene bestemte grænserne."

Det er rigtigt. Men jøderne accepterede opdelingen i to stater, én jødisk og én arabisk. Det var de palæstinensiske araberes og de arabiske landes beslutning, at spørgsmålet skulle afgøres på slagmarken. Det ved Lykketoft naturligvis godt.

Lykketoft: "Under Seksdageskrigen for over 50 år siden blev de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza besat af Israel."

Ja. Det var en krig, som den egyptiske præsident Nasser tog initiativ til. Og da den ikke kunne undgås, tryglede israelerne jordanerne om at holde sig uden for krigen. Havde de gjort det, var Vestbredden og Østjerusalem forblevet jordansk (besat). Det ved Lykketoft også.

Lykketoft: "Betlehem er f.eks. indesluttet af mure."

Ja, fordi Yassir Arafat i 2000 - efter at have afvist Bill Clintons og Ehud Baraks forslag om oprettelsen af en palæstiensisk stat - brugte spontane uroligheder som katalysator for en orkestreret terrorkampagne, der i årene 2000 til 2005 kostede omkring 1000 israelske civile livet. Derfor, og kun derfor, er der i dag en mur.

Lykketoft: "Hebrons bykerne er lagt død af fanatiske bosættere, beskyttet af israelsk militær."

Ja. Efter de palæstinensiske arabere i 1929 havde massakreret og fordrevet alle jøder fra Hebron (som havde beboet byen i 2000 år), og efter den jordanske hær igen i 1948 etnisk udrensede byen for jøder, fandt nogle israelere det rimeligt at genskabe byens jødiske samfund efter erobringen i 1967. Måske en dårlig idé, men som det fremgår, er sagen mere kompleks end som så.

Lykketoft: "I Gaza er 1,8 mio. mennesker stuvet sammen og interneret helt uden fremtidsmuligheder på et område på størrelse med Langeland."

Nej, Gazas indbyggere er ikke "interneret" - i hvert fald ikke af Israel. Så den nazi-sammenligning kan Lykketoft godt droppe. Hvis nogen er ansvarlig for, at en stor del af Gazas befolkning efter 70 år stadig bor i flygtningelejre, så er det organisationen UNRWA, en underafdeling af det FN, som Mogens Lykketoft for nylig havde en ledende stilling i. Faktisk forsøgte israelerne, efter erobringen i 1967, at skabe rigtige, permanete boliger til nogle af flygtningelejrenes beboere, et initiativ der hurtigt blev forpurret af UNRWA. Flygtningene skulle forblive i lejrene som fortsat pression imod Israel.

Da Israel så i 2005 trak alle bosættere og soldater tilbage fra Gaza, havde palæstinenserne alle muligheder for at skabe et velfungerende samfund i området. Tænk bare hvilken blomstrende turistindustri man kunne have skabt langs Gazas smukke middelhavsstrande! Men nej. Palæstinenserne valgte i stedet at bombardere israelske beboelsesområder langs grænsen til Gaza med hjemmelavede raketter - og resten er historie, som man siger.

Lykketoft: "I maj oplevede vi vilkårlige nedskydninger af hundredvis af ubevæbnede demonstranter ved hegnet, som folk i Gaza er lukket inde bag."

Det er heller ikke sandt. Bevares, det er det billede, der overvejende tegnes i danske medier. Realiteten er dog, at optøjerne er arrangeret af Hamas sådan, at bevæbnede mænd angriber israelske soldater under dække af ubevæbnede demonstranter. Hamas' erklærede mål med aktionerne er, at krydse grænsen til Israel og dræbe eller kidnappe israelske soldater og civile - noget den israelske hær naturligvis har pligt til at forhindre.

Lykketoft: "Israel jubler over flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem. Det er en amerikansk anerkendelse af Israels folkeretsstridige anneksion af Østjerusalem, hvor de palæstinensiske befolkningsflertal ikke har borgerrettigheder, og mange fortrænges fra deres hjem."

Nej. Præsident Trump sagde udtrykkeligt i sin tale i forbindelse med anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad (hvilket byen - i hvert fald den vestlige del - har været siden 1949) ikke var en forhindring for, at byens konkrete grænse kunne forhandles senere. Altså en klar henvisning til muligheden af, at palæstinenserne senere kan få en del af byen som deres hovedstad.

At palæstinenserne i Østjerusalem ikke har borgerrettigheder er også løgn. De har ret til de samme services og økonomiske goder som alle andre i byen, kan stille op og stemme til lokalvalg, og har endda mulighed for at ansøge om israelsk statsborgerskab. Sidstnævnte demokratiske muligheder er der dog kun få palæstinensere der gør brug af, da selvstyret kraftisk fraråder, at man på den måde legitimerer det israelske demokrati.

Lykketoft: "De ledere, der kunne samle det splittede palæstinensiske folk, er indespærret i israelske fængsler."

Man forstår, at Lykketoft holder Israel ansvarlig for at palæstinenserne ikke kan enes. Den er der dog nok ikke mange, som hopper på. Nogle palæstinensiske ledere, som har gjort sig skyldige i terrorisme, er ganske rigtigt fængslet i Israel. Men sikke dog en elendig undskyldning for Mahmoud Abbas' og selvstyrets konsekvente afvisning af at deltage i de forhandlinger, som selv den dybt skeptiske Benjamin Netanyahu har erklæret sig rede til at indgå i når som helst.

Til slut i indlægget tager Mogens Lykketoft ganske velfortjent sin del af æren for, at det palæstinensiske flag nu vajer foran FN-bygningen i New York. Det er vel nok flot klaret! Så mangler vi bare en afvæbning af det islamistiske Hamas-regime og en total reform af det bundkorrupte, udemokratiske, antisemitiske, terror-sponsorerende, fredsafvisende palæstinensiske selvstyre, så er den i vinkel.

Hvad Lykketoft forventer at opnå ved at lyve så stærkt, som en hest kan rende, er uklart. Sikkert er det derimod, at hans mission vil mislykkes. Han er det, man på engelsk kalder "on the wrong side of history."

En forkortet udgave af denne artikel blev trykt i Politiken
9. oktober 2018.


Læs også:

Klumme - Tre historierevisionister (4. marts 2011)

Klumme - Historisk revisionisme og arabisk ansvar
(17. juni 2007)

Tilbage

 

Untitled Document