| Israel-Online, 20. juli
2012
Terror var palæstinensernes strategiske
valg
Af Dan Harder
Formanden for Dansk-Palæstinensisk
Venskabsforening, Fathi el-Abed, giver 17.
juli 2012 i Berlingske Tidende sit bidrag til debatten
om Israels sikkerhedsbarriere og Folkekirkens Nødhjælps
antiisraelske happening på Roskilde-festivalen.
Selve emnet om diverse mure - både Israels og
Folkekirkens Nødhjælps - er blevet debatteret
rigeligt, hvorfor jeg her vil undlade at gå ind
i den diskussion. Jeg vil i stedet rette læsernes
opmærksomhed mod en bemærkelsesværdig
passage i hans indlæg:
"At ingen selvmordsaktioner har fundet sted
i selve Israel de senere år med udgangspunkt i
byer på Vestbredden skyldes ene og alene en strategisk
... beslutning om at ophøre med den form for
modstand."
Begrebet "modstand" er til orientering den
palæstinensiske eufemisme for terror. Men det
interessante er, at el-Abed her endelig anerkender,
at den systematiske og målrettede nedslagtning
af israelske civile gennem brugen af selvmordsbomber
i første halvdel af forrige årti var et
strategisk valg fra den palæstinensiske ledelses
side.
Jeg tror næppe, ret mange danskere i dag er i
tvivl om, at Yassir Arafat havde indflydelse på
nogle af terrorgrupperne (f.eks. Al Aqsa-brigadens Martyrer),
og dermed var medskyldig i myrderierne. Men nu har vi
altså palæstinensernes fremmeste fortaler
herhjemme, Fathi el-Abeds, ord for det.
Som nogle måske husker, brugte visse danske medier
i 2000-2004 megen energi på at markedsføre
de palæstinensiske selvmordsbomber som desperate
handlinger fra desperate individers side, mens kun
få debattører insisterede på,
at terroren var Arafats og Fatahs bevidste strategi.
Dagbladet Politiken var endda særdeles
tøvende med at kalde selvmordsbombeaktionerne
for terror, men kritiserede i stedet alle israelske
forsvarstiltag.
I dag anerkender Fathi el-Abed, at det var Fatahs strategiske
beslutning at ophøre med selvmordsbomberne, hvilket
indebærer en implicit anerkendelse af organisationens
ansvar for samme. El-Abed bifalder desuden beslutningen
om at indstille terroren med begrundelsen, at "tiden
er en anden", og indikerer dermed, at han faktisk
støttede den tidligere "strategiske beslutning"
om at begå terrorhandlingerne.
Lad os håbe for israelerne, at tiden ikke skifter
igen.
Læs også: Terror,
et strategisk valg (26. september, 2004)
Tilbage
|
