Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 13. februar 2009
FN støtter myte om skole-angreb

Af Dan Harder

Hver eneste gang den palæstinensiske terror bliver for ubærlig, og Israel er nødt til at sende tropper ind i palæstinensiske områder for at bekæmpe terrorister, ses det samme mønster. Selv om israelske soldater er omhyggeligt uddannede til ikke at angribe civile, flyder vestlige medier over af påstande om israelske overgreb på sagesløse palæstinensere. Anklagerne viser sig oftest at være usande, men da er det for sent, og løgnene har for længst fået deres eget liv.

Under kampe mellem israelske soldater og palæstinensiske terrorister i Jenin i 2002, udspredte palæstinensiske talsmænd, herunder Arafats (og nu Abbas') talsmand Saeb Erekat, rygter om en israelsk massakre på 500 civile i Jenin. Tallet var på et tidspunkt endda oppe på 1500 dræbte. Også FNs specielle udsending, nordmanden Terje Rød Larsen, kaldte begivenhederne i Jenin en massakre.

Da det måneder senere kom frem, at 23 israelske soldater, 30 militante palæstinensere og 20 palæstinensiske civile havde mistet livet under noget, der må betegnes som reelle, omend hårde kamphandlinger i den tæt beboede og voldsomt minerde flygtningelejr, var skaden sket. Myten om massakren var for længst nået kloden rundt og blevet til almen viden.

På præcis samme måde i dag, har palæstinenserne i Gaza - godt støttet op af både FN og de internationale medier - haft held til at sprede løgnehistorien om et overlagt israelsk angreb på en FN-ledet skole i Gaza. Vi troede vi så billeder af døde og sårede, der blev evakueret fra skolen, men det var bare ikke tilfældet.

Chefen for UNRWA (FNs agentur for palæstinensiske flygtninge) i Gaza, John Ging, vidste fra starten, at de israelske granater slet ikke havde ramt skolens område, og at ikke en eneste af de omkring 40 dræbte (ifølge palæstinensiske kilder) havde befundet sig på skolen, som mange medier rapporterede, men derimod på vejen lige udenfor skolens mur, hvorfra Hamas-folk, ifølge det israelske militær, affyrede mortergranater mod israelske tropper.

At mange civile blev dræbt, er selvfølgelig i sig selv en tragedie. Men det, anklagen i medierne først og fremmest lød på, var, at Israel bevidst skulle have bombet en skole, som var tydeligt markeret som FN-område. Også herhjemme kunne man læse spalte op og spalte ned om Israels angreb på FN-skolen (se flere links nedenfor).

I stedet for at oplyse, at skolen aldrig havde været mål for Israels angreb, valgte UNRWA-chef John Ging og andre FN-talsmænd at holde liv i misforståelsen, ved at insistere på, at der ingen Hamas-folk havde været på skolen, samt at skolen var tydeligt markeret som en FN-bygning og at man for længst havde havde givet skolens GPS-koordinater til den israelske hær, netop for at beskytte den mod angreb.

Den israelske hær, der i første omgang troede på medierapporterne, om at skolen var blevet ramt, forklarede, at Hamas-folk havde affyret mortergranater fra skolens område, hvilket UNRWA-talsmand Chris Gunness på det kraftigste benægtede: "Vi er 99.9% sikre på, at der ikke var nogen militante, ingen militær aktivitet i skolen eller på dens område. Hvis nogen har information, der viser noget andet ... kan deres information så ikke blive del af en uvildig undersøgelse?"

Gunness' udtalelse må i bakspejlet anses for noget hyklerisk, da han - i modsætning til israelerne - på daværende tidspunkt udmærket kendte sagens rette sammenhæng. Også UNRWA-chef John Ging udtalte umiddelbart efter episoden: "Alle i skolen var familier, som søgte beskyttelse", og tilføjede: "Intet sted er sikkert i Gaza".

FN-lederne undlod af uforklarlige grunde at nævne, både overfor israelerne og pressen, at de israelske granater faktisk ikke havde ramt skolen, og bidrog med deres udtalelser til den antagelse, at Israel med vilje havde angrebet en FN-mærket skole.

Først da den canadiske internetavis GlobeAndMail.com (flere links nedenfor) tog fat på sagen, kom det frem, at John Ging direkte adspurgt i et interview i slutningen af januar måned havde anerkendt, at alle tre israelske granater landede udenfor skolen.

"Jeg ved, at ingen blev dræbt på skolen", erkendte FN-chefen. Men hvorfor holde det hemmeligt så længe? Hvorfor gøre et nummer ud af, at der ikke var militante på skolen? Og hvad skulle udtalelsen om mærkningen og GPS-koordinaterne til for, hvis ikke for at give næring til myten om et overlagt, israelsk angreb?

Den bevidste pusten til ilden er en besynderlig adfærd for en organisation, der skal forestille at være upartisk, og arbejde i fredens interesse. UNRWA, der endda har Hamas-medlemmer på lønningslisten, gør absolut intet for at bekæmpe de endeløse palæstinensiske angreb på israelske civile. Men når Israel får nok og svarer igen med angreb på terrorismens ophavsmænd, er repræsentanter for FN ofte på pletten og deltager i udspredelsen af misinformation om fiktive, israelske overgreb.

Anklagerne mod Israel kan stort set aldrig bevises, hvorimod de arabiske påstande, ligesom de tabstal, der kommer fra arabiske kilder, oftest viser sig at være usande eller overdrevne. Alligevel fortsætter ikke bare FN og andre nødhjælpsorganisationer, men også de fleste vestlige medier, med at viderebringe uunderbyggede, arabiske postulater, uden at udøve bare et mindstemål af kildekritik.


Kildemateriale:

GlobeAndMail.com - Account of Israeli attack doesn't hold up to scrutiny, 29. januar 2009

IsraelNationalNews.com - UN Admits: IDF Didn't Hit School, 1. februar 2009

Camera.org - UNRWA's Omissions Distort Coverage of Jabaliya Tragedy, 4. februar 2009

Jerusalem Post - UN: IDF did not shell UNRWA school, 4. februar 2009

Ha'aretz - UN backtracks on claim that IDF strike hit Gaza school, 5. februar 2009

The Australian - UN backs down on 'school massacre' in Gaza, 6. februar 2009

The World Today - UN issues retraction over Gaza school bombing, 6. februar 2009

Washington Post - U.N. Says School in Gaza Where 43 Died Wasn't Hit by Israeli Fire, 7. februar 2009

Episoden i danske medier:

dr.dk - Hospital: 40 dræbt på skole i Gaza, 6. januar 2009

Kristeligt Dagblad / Ritzau - Op mod 40 dræbt på skole i Gaza,
6. januar 2009

Jyllands-Posten - Israel: Ja vi angreb skole, 6. januar 2009

Jyllands-Posten / Ritzau - Ki-moon "dybt forfærdet" over skoleangreb, 6. januar 2009

Politiken - Blodigt angreb ved FN-skole, 6. januar 2009

Berlingske Tidende - Israel: Fejlberegning bag angreb på FN-skole, 12. januar 2009


Tilbage

 

Untitled Document