Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 3. juni 2007

Den virkelige palæstinensiske 'katastrofe'

Af Cameron S. Brown og Asaf Romirowsky

Den 15. maj mindedes palæstinenserne den 59. årsdag for al-Naqba ("katastrofen"), en sørgedag for dannelsen af den moderne stat Israel den 15. maj 1948.

På en måde er al-Naqba den væsentligste begivenhed, som adskiller palæstinensernes historiske oplevelser fra andre arabiske, muslimske gruppers og former deres unikke, nationale identitet.

Det er værd at lægge mærke til, at palæstinenserne bruger den samme dag, hvor Israel erklærede sin selvstændighed, til at markere deres nationaldag. Som det er tilfældet med så meget i palæstinensisk samfund og kultur, er det deres jødiske naboers handlinger – ikke noget, de selv har foretaget sig – som er det konstante fokus for deres opmærksomhed.

Hvilket fører os frem til følgende spørgsmål: Hvad er mere præcist den virkelige "katastrofe"? Med udgangspunkt i, at dette års al-Naqba-mindedag blev overskygget af anarkiet og de interne kampe i Gaza, siger mange palæstinensere, at den virkelige Naqba er manglen på samhørighed i deres samfund. Denne interne fraktionsdannelse bliver faktisk af palæstinenserne ofte nævnt som en af nøgleårsagerne til, at de overhovedet tabte krigen i 1948 imod dannelsen af Israel.

Måske. Men et kig på et andet aspekt af dette års Naqba-begivenheder kunne måske give os et bedre vink om, hvad der er det egentlige, palæstinensiske problem.

Tidligt om morgenen den 15. maj brugte Hamas morterer, missiler og maskingeværer til at angribe Præsidentens Vagtkorps, som hører under Fatah, og som var udstationeret nær ved Karni-grænseovergangen til Israel. Hamas ramte derefter en jeep, som medførte Fatah-forstærkninger, og sikrede sig, at deres mål var døde, ved at skyde dem i hovedet på nært hold.

Da skyderierne var ovre, var mere end 10 Fatah-medlemmer døde og et tilsvarende antal sårede.

Idet det pludselig gik op for Hamas, at deres uprovokerede massakre måske var gået for vidt, hævdede de, at det i virkeligheden var Israel, som havde dræbt Fatah-folkene, og truede enhver journalist, som måtte vove at rapportere andet.

Derpå, med et virkelig perverst træk, sendte Hamas mere end 20 raketter mod den israelske by Sderot "for at hævne" den massakre, som de selv havde begået.

Med de overvældende beviser og vidneberetninger fra dem, der var til stede, stod det klart for de fleste palæstinensere, at Hamas havde udført massakren. Men da de skulle forsøge at forklare årsagen til de aktuelle interne kampe, insisterede flere palæstinensere, herunder Musa Abu Marzouk, viceformand for Hamas' politbureau, på, at Israel på en eller anden måde havde skylden.

Dette er den virkelige palæstinensiske Naqba, katastrofen ved roden til den palæstinensiske lidelse endda før 1948.

I stedet for at påtage sig ansvaret for deres rolle i skabelsen af deres egen skæbne har palæstinenserne bogstavelig talt ved hver eneste anledning fordrejet deres livssyn for udelukkende at lægge skylden på Israel.

Der optræder ingen selverkendelse, for slet ikke at nævne selvkritik. Ingen fornemmelse af ansvarlighed.

Siden Seksdageskrigen i 1967 er denne tendens blot blevet forværret. Alt for ofte hævder palæstinenserne, at det er livet under israelsk besættelse, som har "drevet" dem til terrorisme, som om de ikke havde andet valg end at spadsere ind på en café og sprænge de mennesker, som sidder der, i luften.

Sådan en indstilling ignorerer ikke blot den palæstinensiske terrorisme før 1967 og faktisk også før 1948. Den anerkender heller ikke, at historien har talløse eksempler på ikke-voldelige bevægelser, som har været langt mere effektive til at opnå deres mål.

Men den allermest ulykkelige del af den palæstinensiske skæbne er, at de har haft så mange støtter rundt om i verden (herunder betydelige dele af den israelske offentlighed), at de på ingen måde var bestemt for den fattigdom og elendighed, som de befinder sig i i dag. De var så afgjort ikke bestemt til at forblive statsløse næsten 60 år efter, at FN vedtog sin delingsplan.
Lektien er, at først når palæstinenserne, både ledelsen og offentligheden, begynder at overveje, hvordan deres egne handlinger har været den primære årsag til den bedrøvelige tilstand, de befinder sig i, vil der være en chance for, at den forbedres.

Og når denne sande sjælegranskning omsider finder sted, og de begynder at påtage sig ansvaret for deres kollektive skæbne, vil det palæstinensiske folk være i stand til at hjælpe sig selv langt mere, end alle de andre verdensnationer nogensinde har kunnet.

Cameron S. Brown er vicedirektør for Global Research in International Affairs Center i Herzliya, Israel. Asaf Romirowsky bestyrer israelske & mellemøstlige affærer for Jewish Federation of Greater Philadelphia.

Kilde: Philadelphia Daily News, 29. maj 2007


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.