Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 22. juni 2006
Fjendtlighed uden grænser

Leder, Jerusalem Post

Hvad er den arabiske verden mest interesseret i: oprettelsen af Palæstina eller Israels udslettelse? Eller forbliver dette, set med arabiske øjne, et og samme mål?

Den 21. juni 2006 udgjorde afstemningen ved den 29. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne (ICRC) en direkte prøve på disse spørgsmål. Det, der var på spil, var optagelsen af en rød "krystal" – et kvadrat stående på den ene spids – til at supplere det røde kors og den røde halvmåne som officielle symboler for denne agtværdige, humanitære organisation. Et af formålene med det nye symbol var at give Israels største redningsservice, Magen David Adom (Røde Davidstjerne), mulighed for at slutte sig til de 178 nationale organisationer rundt om i verden.

Testen opstod imidlertid, fordi afstemningen i sin kerne drejede sig om, hvorvidt man skulle give to grupper, Magen David Adom (MDA) og Palestine Red Crescent Society (PRCS), adgang samtidigt. En stemme for krystallen indebar en accept af begge organisationer, eftersom Israel ikke ville kunne operere uden et anerkendt symbol, og "Palæstina" ikke kunne lukkes ind uden Israel. Optagelsen af PCRS krævede en særafgørelse, fordi ICRC's regler fastslår, at kun grupper, som repræsenterer en stat, kan blive medlemmer.

Det er værd at bemærke, at det gennem næsten 60 år ikke har været muligt at lave en undtagelse fra ICRC's politik vedrørende organisationens symbol med henblik på at optage israelske MDA, som er en stor og globalt aktiv hjælpeorganisation, der repræsenterer en etableret nation.

Men i samme øjeblik man accepterede et neutralt symbol, som teknisk set blev skabt af grunde, som intet havde at gøre med Israel eller MDA, havde ICRC derimod ingen problemer med at fravige sin faste regel, som ellers begrænser medlemsskabet til "nationale organisationer", for at lukke palæstinensiske PRCS ind.

Det er særligt uheldigt, at en så åbenlys partiskhed imod Israel har eksisteret så længe i dette flagskib blandt humanitære organisationer, hvis slagord er "neutral, upartisk og uafhængig."
Men den bagvedliggende årsag til denne tragiske forvanskning af ICRC's grundprincipper er ikke de professionelles tapre indsats i kampzoner og katastrofeområder for at redde liv, ejheller organisationen selv i Geneve, men de arabiske og islamiske nationers beslutning om at udnytte selv humanitære organisationer i deres kampagne for at udslette Israel.

Afstemningen afslører i virkeligheden løgnen i den arabiske påstand om, at man står urokkeligt bag en fredsproces, som søger to stater til to folk, så de kan leve fredeligt side om side. Hvilken bedre manifestation af en to-stats-løsning kunne man ønske sig, end samtidigt at stemme Israel og "Palæstina" ind? Og hvilken større fjendtlighed af Israel kan udvises, end villigheden til at holde et Palæstina-medlemsskab som gidsel, i sit behov for at dæmonisere Israel?

54 nationer og nationale samfund endte med at stemme imod den røde krystal, som var udtænkt, ikke blot til at muliggøre optagelsen af MDA, men også til at forsyne organisationen med et neutralt symbol, som Røde Kors selv kan benytte i områder, hvor det røde kors kunne anses for krænkende. De, der stemte imod, var overvejende arabiske og andre muslimske lande, tilføjet et par diktaturer såsom Cuba og Kina (og beklageligvis også Sydafrika).

Tilfældigvis var formanden for konferencen jordaner, og den jordanske Røde Halvmåne-organisation (JRCS) talte åbent imod den muslimske verdens politisering af ICRC. I hvad der så afgjort var en af den jordanske regerings mindre glorværdige øjeblikke, stemte den jordanske regering imod krystallen, mens Jordansk Røde Halvmåne ikke gjorde det.

Saudi Arabien, ophavsmanden til den "arabiske fredsplan", som hævdes at indeholde en arabisk accept af Israels ret til at eksistere, afgav to stemmer imod krystallen, én fra regeringen og den anden fra landets Røde Halvmåne-organisation. Også formodede moderate muslimske lande som Egypten, Tunesien, Marokko og Qatar fulgte trop.

Hele denne overvejende arabiske modstand var ikke møntet på at forhindre (det utænkelige), at give Israel mulighed for at bruge sit eget oprindelige symbol, den røde davidsstjerne. Det var heller ikke for at undgå at bryde ICRC's egne regler ved at optage "Palæstina." Ejheller handlede det om blot, endnu en gang, at holde Israel ude fra en politisk sammenhæng, hvor nationer formodes at stemme om emner af national interesse.

Nej, afstemningen handlede om at acceptere Israel og Palæstina samtidigt i en global organisation, hvis eneste opgave er at redde liv, og som angiveligt skulle muliggøre at en neutral instans kunne hæve sig over nationale skel og konflikter til gavn for hele menneskeheden. MDA spørger for eksempel ikke til den politiske holdning hos ofre i muslimske lande, som rammes af jordskælv eller flodbølger, før de iler til hjælp med deres desværre kun alt for kampprøvede ekspertise.

Findes der da intet forum, som det officielle arabiske fjendskab mod Israel – ikke en bestemt israelsk politik – ikke omfatter?

Kilde: Jerusalem Post


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.