Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Leila Stockmarr i Politiken: Israelerne er krigsliderlige og ondsindede
20. juli 2014

I en artikel på Politiken.dk med den ubehageligt insinuerende titel "De 80 døde børn kan næppe være Hamasmilitante," forklarer Leila Stockmarr, at Israel ikke ønsker fred, men i virkeligheden trak sig ud af Gaza i 2005 netop for bedre at kunne føre krig mod Gazas befolkning, herunder børn. Hun beskylder desuden Israel for at spekulere i palæstinensisk underernæring, at bruge ulovlige våben i Gaza samt at være skyld i Hamas' militarisme.

Stockmarrs mediestrategi er den samme som palæstinensernes: man griber fat i enhver lille stump information og manipulerer den til en historie om israelsk ondskab. Som det ses nedenfor, er Stockmarr villig til at gå ret langt for at tilsvine den jødiske stat.

Stockmarr: Israel dræber børn med vilje
Allerede titlen på Stockmarrs indlæg, "De 80 døde børn kan næppe være Hamasmilitante,"udgør en rædselsfuld, uunderbygget anklage om, at det israelske militær dræber palæstinensiske børn i Gaza med fuldt overlæg - angiveligt med den undskyldning, at de er militante medlemmer af Hamas.

Som Stockmarr udmærket ved, dør civile i alle krige. Og selvom det israelske militær gør mere end nogen anden hær for at minimere civile tab på fjendens side, bliver civile, herunder børn, desværre også dræbt i krigen mod Hamas.

Uanset at Hamas og den lokale FN-afdeling i Gaza gør hvad de kan for at manipulere med de palæstinensiske tabstal (som Leila Stockmarr ukritisk citerer), viser en nærmere analyse af disse, at de civile tab er nogenlunde på niveau med andre krige. Og det endda til trods for, at kampene udkæmpes under usædvanligt vanskelige forhold.

Lodret løgn om Israels brug af ulovlige våben
Den norske læge, Mads Gilbert, som arbejder på Gazas Shifa Hospital, fortæller ifølge Stockmarr, at "personer kommer ind med sår og symptomer, der stammer fra nye våben som fx den berygtede, amerikansk udviklede DIME-bombe (dense inert metal explosives). DIME-bomber er ulovlige og kategoriseres som eksperimentelle våben. Mads Gilbert rapporterer om patienter med DIME-relaterede skader, kendes ved den måde, hvorpå kroppe flænses, kropsdele separeres fra kroppen og den mere langsigtede kræftfremkaldende virkning."

Ovennævnte udsagn fra Leila Stockmarr er tilsyneladende det pure opspind. Ved en søgning på internettet finder man en række påstande om Israels brug af DIME-bomber. Men dels er alle historierne fra hard-core anti-israelske hjemmesider, og dels er de primært fra 2006 og 2009. Ikke én eneste troværdig kilde kan underbygge hendes anklage.

Israel har, så vidt det kan vurderes, aldrig brugt denne våbentype (der i øvrigt ikke er ulovlig). At den skulle have været anvendt i Gaza i 2014 lader til at bero på Stockmarrs og/eller Gilberts fri fantasi. Den notorisk anti-israelske læge, Mads Gilberts, troværdighed kan man i øvrigt selv vurdere ud fra journalist Martin Krasniks interview med ham i DR2's Deadline, lørdag 2. august 2014.

Stockmarr: Israel ønskede krigen med Gaza i 2014
"Jovist er Israels ’Protective Edge’ igangsat som kamp mod Hamas, men de civile dødstal taler deres eget sprog. [...] At Israel har kunne spinne deres seneste angrebskrig om til en forsvarskrig, er en væsentlig politisk pr-sejr."

Der er næppe tvivl om, at Israels premierminister Netanyahu helst havde undgået krigen i Gaza, og at det var Hamas' raketangreb mod Israels civilbefolkning, der ansporede krigen. Stockmarr er tydeligt utilpas ved, at en del af verdensopinionen har sympati for Israels situation.

Stockmarr tillægger systematisk Israel negative motiver
"I 2008 offentliggjorde israelske medier et internt israelsk dokument, der afslørede at Israel nøje styrede blokaden, så den enkelte palæstinenser fik akkurat nok kalorier til at holde sig fungerende."

Uanset hvad Israel gør, antager Leila Stockmarr, at det sker udfra onde intentioner. Havde Israel undladt at bekymre sig om, hvorvidt Gazas befolkning havde nok at spise, havde det med garanti også været forkert.

Det er rigtigt, at det israelske forsvar foretog en beregning af, hvor meget mad, medicin mv., man skulle lade indføre i Gaza for at undgå mangel, da man oprettede blokaden i 2007. Beregningen var baseret på samme gennemsnitlige kalorieindtag som i Israel.

Det lader dog ikke til, at dokumentet nogensinde blev taget i anvendelse. Israel sørger i samarbejde med FN løbende for, at der kommer forsyninger til Gaza - også mens Hamas sender raketter mod det meste af israel.

2005-tilbagetrækning var forberedelse til krig mod Gaza
Stickmarr: "Israels tilbagetrækning fra sine bosættelser i Gaza i 2005 har muliggjort, at Israel kan føre denne slags krig mod ikke blot Hamas men hele befolkningen i Gaza uden at ramme sine egne."

1) Israel fører angiveligt krig mod Gazas befolkning. Det er en uhyrlig påstand uden fundament i realiteterne. Hamas' manipulerede tabstal fra Gaza-krigen i 2014 har til formål at skabe er sådant billede, men anklagerne stemmer ikke overens med tallene.

2) Stockmarr fremstiller Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005 som et tiltag for bedre at kunne føre krig. Håbet var naturligvis det modsatte, at man fremover ville slippe for krig fra den kant. At palæstinenserne ville forsøge at opbygge et fredeligt Gaza, som kunne inspirere til en tilbagetrækning fra Vestbredden. I stedet intensiveredes terroren fra Gaza i form af raketter over Israel. Den risiko havde israelerne selvfølgelig også forudset.

Læs om baggrunden for Gaza-tilbagetrækningen og mulige scenarier her: Analyse: Gaza, hvad nu? (Israel-Online.dk, 15. august 2005).

Stockmarr: Israel ønsker ikke fred
"Havde Israel ønsket fred, havde man sat sig ved forhandlingsbordet med den nye samlingsregering mellem Hamas og Fatah, der blev dannet i juni i år."

Israel indgik i fredsprocessen (Oslo-processen) i henhold til en aftale med PLO, der udstak nogle retningslinjer. Herunder accepterede palæstinenserne at anerkende Israels ret til at eksistere og at opgive vold og terror som politisk middel. Hamas lever ikke op til de krav (der støttes af "Kvartetten" - USA, EU, FN og Rusland), hvorfor Israel ingen pligt har til at indgå forhandlinger med Hamas.

Om Israel alligevel burde have givet den palæstinensiske samlingsregering en chance, er en anden (politisk) diskussion. Men at man ikke vil forhandle med Hamas, er ikke et bevis for manglende fredsvilje.

"Israels gazapolitik er [...] en forbrydelse mod det israelske folk, der betaler prisen for, at Sharon, Olmert og nu Netanyahu i deres navn har kunnet agere krigsherrer."

Stockmarr er overbevist om, at skiftende israelske premierministre direkte ønsker at føre krig mod Gaza. Realiteterne viser det modsatte. Sharon trak tropperne (og bosætterne) ud af Gaza, Olmert kæmpede bravt for en fredsaftale med Mahmoud Abbas, og Netanyahu har historisk set været meget tilbageholden med at føre krig. Hans to perioder som premierminister (1996-1999 og 2009-i dag) har faktsik været de roligst i Israels historie.

Samtlige militære opgør med Gaza siden tilbagetrækningeni 2005 har været affødt af Hamas' insisteren på med jævne mellemrum at angribe Israel.

Israel er skyld i Hamas' militarisme
"Den virkelighed [israelske premierministres hang til at agere krigsherrer] er en næringsfuld grobund for palæstinensisk militarisme og terror. Lukker vi øjnene for det kredsløb, nægter vi at forstå den politiske virkelighed."

Ser man sig om i Mellemøsten, får man indtryk af, at islamistiske bevægelser godt kan finde ud af at bruge vold, uden at der nødvendigvis står jøder bag. Men i Stockmarrs "virkelighed," som hun kalder den, er det altid jødernes skyld.

Artiklen ledsaget af antisemitisk tegning
Som om de uhyrlige beskyldninger om israelernes negative menneskelige kvaliteter ikke var nok, var Leila Stockmarrs artikel indledningsvis illustreret med en antisemitisk tegning, som også blev bragt i Politikens trykte avis 14. januar 2009.

Tegningen er en efterligning af et berømt foto fra Anden Verdenskrigs Holocaust og forestiller to israelske soldater, placeret på præcis samme måde, som de to tyske soldater på det originale foto, mens palæstinensiske kvinder og børn gennes afsted, ligesom jøderne på fotoet fra 1943 ledes mod de nazistiske udryddelseslejre (mærkeligt nok har den palæstinensiske dreng samme slags tøj på, som nordeuropæiske børn havde i 1940'erne).

Budskabet er klart: at Israel i dag gør mod palæstinenserne, hvad nazisterne gjorde mod jøderne under Anden Verdenskrig. Om Leila Stockmarr selv havde valgt illustrationen, der på sin vis passer godt til artiklens øvrige indhold, er uvist.

Politikens redaktion valgte dog, dagen efter artiklen blev offentliggjort, at fjerne illustrationen og erstatte den med en mere neutral tegning. Avisen efterlod ingen forklaring på den redaktionelle kovending. Men måske er der alligevel en grænse for, hvor meget antisemitisme, Politiken vil tillade i én artikel.

Per Marquard Otzens illustration, oprindeligt trykt i Politiken, 14. januar 2009, og genbrugt til Leila Stockmarrs artikel på Politiken.dk 20. juli 2014. Tegningen blev dog fjernet dagen efter.

Læs om den oprindelige offentligørelse af tegningen i 2009, og hvorfor den anses som antisemitisk, bl.a. ifølge både USA's og EU's definitioner af antisemitisme.

Tilbage