Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Jakob Egholm Feldt i DR1 "Horisont"
29. juni 2006, kl. 21.00

DR1 Horisont, mandag d. 5. januar 2009

Programmet indledes med spørgsmålet om hvorfor der ikke forlængst er sluttet fred: "Er det fordi konflikten i virkeligheden handler om meget mere end et stykke land? Om religion? Om vestens dårlige samvittighed overfor jøderne - eller palæstinenserne, for den sags skyld? Om de dybeste menneskelige følelser, om skyld og skam og hvem vi er?"

Spørgsmålet er interessant, men i opremsningen af muligheder mangler faktisk det rigtige svar: Uenigheden går i virkeligheden i al sin enkelhed på, hvorvidt der er plads til jødisk selvstændighed i området eller ej.

Hvorfor jøderne gerne vil have et hjemland, er nemt at forstå. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvorfor hele den arabiske verden de sidste hundrede år har været så inderligt imod eksistensen af en moderne, jødisk stat i Mellemøsten.

Et nærliggende svar kunne være, at de arabiske magthavere har været bekymret over den moderne, demokratiske indflydelse, som Israels oprettelse ville afføde.

Interview med Martin Krasnik, Michael Irving Jensen og Jakob Feldt.

Martin Krasnik mener at konflikten udover striden om land også handler om en række andre ting, herunder arabernes frustration over egne fiaskoer, og at der på det seneste også er kommet en religiøs dimension, særligt med Hamas, der ikke vil afgive en tomme islamisk jord til de vantro.

...

Michael Irving Jensen mener at de mange jøder i vesten gør, at der i Europa og USA er en langt større forståelse for israelske synspunkter, end for arabiske eller palæstinensiske synspunkter.

Michael Irving Jensen: "... Israel er et multikulturelt samfund, og hver gang der er en krise, så han man selvfølgelig forbindelsesled til Danmark, til Washington, til London, hvor man har folk, som kan italesætte den her konflikt efter en israelsk optik, og på den måde servere overfor en vestlig offentlighed deres opfattelse af virkeligheden."
...

Michael Irving Jensen bliver spurgt om der efter hans mening er tale om en religionskrig. Det afviser han, og giver udtryk for, at Hamas er indstillet på at dele Palæstina med jøderne. Det ved vi dog er forkert.

Michael Irving Jensen: "Nej absolut ikke, det handler stadigvæk om retten til land, det handler om at Israel er en besættelsesmagt, som besætter Vestbredden og Gazastriben. Og det handler om at finde en eller anden mulig vej, hvor man faktisk kan få delt det her område, så der kommer to stater, så palæstinensernes rettigheder faktisk kan blive tilgodeset.

Og jeg er dybt uenig med Krasnik, når han siger, hvad Hamas, de står for. Hamas er faktisk meget nationalistisk orienteret, og italesætter konflikten godt nok i religiøse termer, men det handler hele tiden om Palæstina, det handler hele tiden specifikt om modstand mod fortsat israelsk besættelse, og de arbejder med henblik på at kunne tilvejebringe en palæstinensisk nationalstat. Så der er en meget, meget høj grad af nationalisme indenfor rammen af den måde, hvorpå Hamas, de tænker.
...


Jakob Feldt bliver bedt om at redegøre for, hvordan man historisk set har løst andre lignende konflikter, og vælger at drage en sammenligning med den europæiske kolonisering af Afrika.

Jakob Feldt: "Som oftest har konflikterne det udgangspunkt, at der er kommet en befolkningsgruppe et andet sted fra, i følge med europæisk kolonisering. Og oftest så ser vi, at enten så lykkes det for den europæiske befolkningsgruppe at kolonisere området endegyldigt, og basalt set placere de tidligere indfødte i reservater, eller også så lykkes det for indfødte nationalistgrupperinger at få taget magten i landet.

Jakob Feldt bliver bedt om at give et godt eksempel, og nævner den franske kolonisering af Nordafrika, den hvide kolonisering af Sydafrika og konflikter i Østafrika.

Han kan ikke give nogen eksempler på at man disse steder har fundet anden løsning, end at den ene part at taget magten fra den anden., og giver sig ud i en beskrivelse af den israelsk-palæstinensiske fredsproces som "en fortsættelse af krigen, blot med andre midler", fordi Israel stadig er i en styrkeposition overfor palæstinenserne.

Dans kommentar: Det interessante er, at Israels magtmæssige overlegenhed jo netop er en forudsætning for, at der kan være en fredsproces. Hvis palæstinenserne havde overtaget, vilel man jo bare udradere Israel, og der ville ikke være nogen fredsproces. Sandheden er, at det i virkeligheden kun er Israel, der er interesseret i en tostatsløsning. Palæstinensiske ledere drømmer den dag i dag stadig om at opnå kontrol med hele området.
...

Jakob Feldt: "Efter 2001 med krigen mod terror har vi så set en yderligere marginalisering af den palæstinensiske position, hvor det er blevet decideret forbudt at føre national befrielseskamp. ikke kun i israelsk lovgivning, men også internationalt, hvilket har givet israelerne basalt set frie hænder til at yderligere bekæmpe palæstinenserne på et endnu skrappere niveau, end man så før 2001. Og det gør at vi i dag ser en præsident for palæstinenserne, Mahmoud Abbas, hvis politiske kort basalt set er at sige ja til det, han får tilbudt af israelerne og amerikanerne.


Martin Krasnik forklarer, at det, der står i vejen for et fredeligt kompromis, i øjeblikket er, at Hamas ikke bare kæmper for en palæstinensisk stat, men for en stat, der inkluderer hele Israel. Han tror ikke, at Hamas ændrer kurs, før "de bliver ramt af et meget stort nederlag."


Michael Irving Jensen bliver spurgt om han tror der bliver to vindere i denne konflikt indenfor den nærmeste fremtid, hvilket han afviser. Han forklarer at Israel har grøntlys til at gøre hvad de vil, mens "Hamas er de sidste krampetrækninger med henblik på at holde fast i, at palæstinenserne faktisk har nogle legitime rettigheder". Han hævder at det er det, at Hamas repræsenterer politisk islam - ikke det at Hamas afviser at anerkende Israel - der gør, at vi tager afstand fra dem.

Michael Irving Jensen går videre til at overveje, om israelske bosættelser på Vestbredden gør tostatsløsningen umulig, og om der i stedet skulle være en enkelt stat (der snart vil få arabisk befolkningsflertal, hvilket implicit ville betyde afslutningen på den jødiske stat).


Michael Irving Jensen: "Jeg er fuldstændig enig i det, Jakob siger. Israel er den overlegne magt. Der har carte blanche, grønt lys, til at gøre hvad de vil; palæstinenserne er i defensiven; Hamas er de sidste krampetrækninger med henblik på at holde fast i, at palæstinenserne faktisk har nogle legitime rettigheder. At bevægelsen så repræsenterer politisk islam, gør jo så at den bliver stigmatiseret som nogle vi slet ikke kan tale med og have med at gøre. Men ikke desto mindre for palæstinensere - for folk i Mellemøsten, uanset om de er sekulære eller religiøse - så er det det de repræsenterer. Så udsigterne til fred, hvor begge parter kan vinde, de er ærligt talt meget, meget små. Og det, som der også har været snak om - ikke bare i Gaza men på Vestbredden - der har Israel jo udvidet deres bosættelsesbyggeri, de bygger mur, eksproprierer palæstinensisk jord hver eneste dag. Og det er der jo mange, der ha argumenteret for, også medvirker til at hele idéen om tostatsløsningen efterhånden er ved at smuldre. Så spørgsmålet er, hvad der skal til. Hvad er det så? Skal palæstinenserne så være borgere i en israelsk stat? Hvis de skal det, skal de så have lige rettigheder? eller hvilken type israelsk stat, ser vi så? Eller skal de leve i de reservater, som Jakob omtalte før? Så på både kort og lang sigt er det meget svært at se to vindere - tværtimod måske to tabere, fordi det, der sker nu, det er at konflikten bare vil fortsætte i en eller anden form for voldsspiral. Fordi palæstinenserne giver ikke op. De er ikke svage nok til, at de kaster håndklædet fuldstændigt i ringen og siger: OK, vi er ude af det her spil."



Tilbage

Untitled Document