Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Danske mellemøsteksperter er systematisk imod Israel
Lars Erslev Andersen lyver og maler fanden på væggen i Deadline
20. november 2019

Af Dan Harder

Studievært Steen Nørskov har inviteret seniorforsker på DIIS, Lars Erslev Andersen, i Deadline-studiet i anledning af Trump-regeringens udmelding om, at man nu vil gøre op med Obama-administrationens syn på de israelske bosættelser på Vestbredden, og ikke længere opfatte dem som "i sig selv i uoverensstemmelse med international lov."

Eller for at citere den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos, erklæring af 18. november 2019 direkte:

"The establishment of Israeli civilian settlements in the West Bank is not per se inconsistent with international law."

I indslaget motivfortolker de to det amerikanske politikskifte, mens de kaster sig ud i ret fantasifulde spekulationer om, hvilken krank skæbne, USA nu sammen med Israel vil byde palæstinenserne.

Steen Nørskov, der ikke deler den amerikanske administrations holdning, indleder indslaget således:

"USA betragter ikke længere de ulovlige israelske bosættelser som ulovlige" (min fremhævelse).

Studieværten bruger i løbet af indslaget gentagne gange udtrykket "de ulovlige bosættelser," så vi alle forstår, at deres illegalitet er et uomtvisteligt faktum, uanset USA's indstilling, og uanset, at der faktisk findes argumenter for, at bosættelserne ikke er ulovlige (som redegjort for af Hanne Foighel i Orientering 19. november 2019, tidskode 0:12:40, eller af Søren Espersen forleden i Berlingske).

Steen Nørskov burde nok have holdt sig til at sige, at de fleste aktører i det internationale samfund anser bosættelserne som ulovlige. Det kunne da også have været interessant at få en gæst i studiet, som var enig med den amerikanske regering, eller som i det mindste kunne forklare amerikanernes position.

Nå, men vi må altså nøjes med en gæst, som er enig med studieværten; vi iler videre til interviewet med Lars Erslev Andersen.

Steen Nørskov: "Hvorfor har USA ændret politik på det her område?"

Lars Erslev Andersen: "Altså, det er en politik, som har ligget i støbeskeen i Trump-regeringen lige siden Trump trådte til i det Hvide Hus. Jeg ser egentlig meget den her udmelding fra udenrigsministeren i går som et oplæg til en videre plan om at lave det de kalder 'århundredets fred'. Altså vi så først, at vi fik Jerusalem-beslutningen; Jerusalem skal være en udelt israelsk by" (min fremhævelse).

Som det ses, kan Lars Erslev Andersen - som det var tilfældet i Berlingske sidste år - ikke lade være med at lyve om netop det spørgsmål, selvom han naturligvis godt ved, at Trump oplæste en omhyggeligt forberedt erklæring, hvori man netop ikke anerkendte hele Jerusalem som Israels hovedstad, men tværtimod eksplicit sagde, at byens grænser eller eventuelle opdeling var op til forhandling mellem Israel og palæstinenserne. Trump og USA efterlader altså stadig rum til, at palæstinenserne en dag kan få Østjerusalem som deres hovedstad. (Læs mere her eller her).

Tilbage til interviewet:

Lars Erslev Andersen (fortsat): "Vi så Golan-beslutningen om, at det var i orden, at Israel har anekteret Golan. Og så så vi et stop for amerikansk støtte til den organisation i FN, som har stået for at sørge for, at palæstinenserne kunne få noget mad, noget skoleuddannelse til deres børn - det der hedder UNRWA - den skulle ikke længere have... altså USA har jo traditionelt været den største bidragsyder - den skulle ikke længere have amerikanske penge, fordi Trump-regeringen definerer en palæstinensisk flygtning alene som dem, der fysisk flygtede i 1948."

Det skal indskydes, at der i FN-regi findes to flygtninge-agenturer: UNRWA, som tager sig af palæstinensiske flygtninge, og UNHCR, som tager sig af resten af verdens flygtninge. Derudover er der den store forskel, at UNHCR kun beskæftiger sig med folk, der reelt er flygtet, mens UNRWA lader flygtningestatus nedarves gennem et uendeligt antal generationer.

Mens UNHCR generelt arbejder for at nedbringe antallet af flygtninge (bla. ved at finde permanente hjem til dem), har UNRWA fået antallet af palæstinensiske flygtninge til at eksplodere - fra ca. 700.000 i 1948 til over fem millioner i dag, antageligt med det formål, at bruge dem som politisk pression imod Israel. Det palæstinensiske krav om disse millioners "hjemvenden" til Israel - et land de færreste af dem nogensinde har boet i - ville da også, hypotetisk set, demografisk gøre en ende på den jødiske stat.

Tilbage til interviewet:

Lars Erslev Andersen (fortsat): "Så det vil sige, at hele det spørgsmål om "Right of Return", som man taler om..."

Steen Nørskov (afbryder): "Retten til at vende tilbage til Israel, for de palæstinensere, der flygtede..."

Lars Erslev Andersen (fortsætter): "Ja, eller til en eller anden palæstinensisk stat. Det er der sådan set også sat en streg over" (min fremhævelse).

Ups. Der løj Lars Erslev Andersen igen. Det palæstinensiske krav, som Israel (og nu også USA) afviser, handler om palæstinensiske efterkommere af flygtnninges ret til at bosætte sig specifikt i Israel. Israel og USA har faktisk eksplicit accepteret, at alle palæstinensere kan bosætte sig i en kommende Palæstina-stat, hvis/når en sådan bliver etableret gennem de forhandlinger, som palæstinenserne nægter at deltage i. Alt det ved Lars Erslev Andersen - som mellemøstforsker - naturligvis udmærket.

Lars Erslev Andersen (fortsætter): "Så man kan se, der ligger en systematisk... (...) nogle hurdler, eller nogle modstande mod et israelsk, hvad skal man sige, perspektiv på hvad en god fred ville være, de bliver fjernet styk for styk."

Steen Nørskov: "... Når amerikanerne på den her måde går ind og (...) giver israelerne, i virkeligheden, hvad de beder om, for eksempel at have Jerusalem som deres udelelige hovedstad..." (min fremhævelse).

Lars Erslev Andersen (indskyder): "Ja." (min fremhævelse).

Ja, så fik vi lige løgnen om den udelte hovedstad én gang til. Denne gang fra studieværten, og med gæstens velsignelse.


Steen Nørskov (fortsat): "... bosættelserne kan få lov til at bliver som de er - de er i hvert fald ikke længere ulovlige - hvad er der så tilbage at forhandle om?"

Lars Erslev Andersen: "Jamen der er jo ikke noget at forhandle om. Det der er tilbage til palæstinenserne, det er jo Gaza. Og der kan de jo ikke være, det kan man sige sig selv."

Herefter taler de to indgående om nogle angivelige læk fra præsident Trumps længe ventede fredsplan, som tilsyneladende indeholder et tilbud til palæstinenserne om at udvide Gaza med et tilstødende område af den egyptiske Sinai-ørken. (Det skal bemærkes, at Jason Greenblatt, en af arkitekterne bag Trumps fredsplan, allerede i april benægtede rygterne om Sinai-planen).

Lars Erslev Andersen afviser (med en opgivende hovedrysten), at EU eventuelt også kunne have indflydelse på konfliktens løsning.

Så vender studieværten sig til den dansk-israelske korrespondent i Tel Aviv, Jotam Confino, som er med på et video-link:

Steen Nørskov: "Hvilken betydning har det fra Tel Aviv... fra Jerusalem, hvad EU og den måde den udvikler sig på?"

Jotam Confinos (i øvrigt udmærkede) svar er ikke så vigtigt. Det interessante er, at Nørskov kom til at sige "Tel Aviv" i betydningen: der hvor Israel regeres fra - som det er kutyme blandt Israels kritikere, der vægrer sig ved at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Nørskov nåede dog lige at rette sig selv. Israel regeres jo - om danske journalister kan lide det eller ej - fra parlamentet, Knesset, som ligger i Jerusalem.

Steen Nørskov stiller endnu et spørgsmål til Jotam Confino angående Israels forhold til EU:

Steen Nørskov: "Hvad gør man fra Tel Aviv... hvad gør man for at påvirke... og i Jerusalem, hvad gør man for at påvirke de europæiske politikere i den retning man ønsker?"

Uha. Igen springer vi let hen over Jotam Confinos udmærkede svar og bemærker blot, at Steen Nørskov har umådeligt svært ved at huske, at Jerusalem er Israels hovedstad - selvom den har været det siden 1949, altså i 70 år!

Sluttelig vender studieværten sig mod gæsten i studiet:

Steen Nørskov:"Man siger tit, der sker aldrig noget i konflikten (...) den er statisk, den udvikler sig ikke. Men det, I fortæller, er jo noget andet. Det er jo at (...) betingelserne for den løsning, eller hvad vi skal kalde det, den realitet, som vi er på vej imod, den faktisk forandrer sig ganske dramatisk og afgørende?"

Lars Erslev Andersen: "Meget, meget, meget dramatisk. Og det har den jo gjort siden '17 (...) og det har ligget helt klart i kortene... Jeg tror, da Trump modtog Netahyahu i det Hvide Hus som en af de første på besøg, der siger Trump: 'Ja, nu skal vi jo have en løsning, og det kan være en to-stat, det kan være en ét-stat..." Og der kigger Netanyahu sådan lettere overrasket på ham. Men det er jo ikke en ét-stat, som vi har talt om [læs: som Lars Erslev Andersen tidligere har agiteret for - dvs. Israels endeligt], nemlig to nationer i en stat, altså palæstinensere og israelere med samme rettigheder. Nej, det bliver en stat, som, altså jeg tror, helt klart ender med en annektering af Vestbredden og så et tilbud til palæstinenserne om at finde et andet sted at bo" (min fremhævelse).

Etnisk udrensning - tak for kaffe!

For at illustrere hvor langt fra den virkelige amerikanske position, Lars Erslev Andersens analyse er, kommer her de afsluttende bemærkninger fra udenrigsminister Pompeos erklæring om bosættelserne:

"[W]e are not addressing or prejudging the ultimate status of the West Bank. This is for the Israelis and the Palestinians to negotiate. International law does not compel a particular outcome, nor create any legal obstacle to a negotiated resolution."

"The hard truth is there will never be a judicial resolution to the conflict, and arguments about who is right and wrong as a matter of international law will not bring peace. This is a complex political problem that can only be solved by negotiations between the Israelis and the Palestinians.

The United States remains deeply committed to helping facilitate peace, and I will do everything I can to help this cause. The United States encourages the Israelis and the Palestinians to resolve the status of Israeli settlements in the West Bank in any final status negotiations.

And further, we encourage both sides to find a solution that promotes, protects the security and welfare of Palestinians and Israelis alike."


Se hele Deadline-indslaget her (tidskode 0:17:42).


Læs mere om Lars Erslev Andersen her.


Tilbage

 

 

Untitled Document