| Danske Mellemøst-eksperter
er systematisk imod Israel
Jakob Egholm Feldt i DR2 Udland
8. januar 2009
Jakob Feldt interviewes i "DR2 Udland"
om Israels strategi i forbindelse med militæroperationen
i Gaza. Feldt giver en ganske god og saglig beskrivelse
af den politiske situation op til parlamentsvalget i
Israel, men springer dog ud på det meget dybe
vand, da han siger, at der under Israels militæroperation
i Gaza ikke bliver "taget nogen hensyn til hverken
civilbefolkningen eller Hamas".
Afskritft af interviewet (uddrag):
Jakob Feldt: "[Israelerne i Libanon
i 2006] gik meget forsigtigt frem, med henblik på
at ramme så få civile som muligt. Det viste
sig faktisk at være en stor fiasko for Israel,
da det kom til at se ud som om de led nederlag, og Israel
tabte et eller andet sted mediekrigen om Libanon i 2006.
Samtidig med, så kunne de forskellige af Israels
fjender i regionen udlægge det som om Israel faktisk
ikke havde styrken til at bekæmpe bevægelser
som Hizbollah og Hamas. Denne her gang vil Israel så
gerne vise, at det har de rent faktisk, så den
her gang bliver der altså gået alvorligt
til stålet i Gaza-striben, og der bliver ikke
taget nogen hensyn til hverken civilbefolkningen eller
Hamas. Og det primære mål, det er at
beskytte de israelske tropper for dermed at opbygge
den afskrækkelseseffekt, som Israel mener er nødvendigt."
Størstedelen af Feldts analyse er fornuftig.
Men på et par områder kaster han sig ud
i postulater, som ikke kan underbygges. At Israel skulle
have gjort sig mere umage med at beskytte modpartens
civilbefolkning under krigen mod Hizbollah i 2006, end
i dag i Gaza, er der næppe belæg for.
Det er snarere omvendt. Israel har lært mange
ting af den relative fiasko (der dog tydeligvis har
haft en afskrækkende effekt på Hizbollah,
som i to et halvt år har afholdt sig fra at angribe
Israel fra Libanon), herunder betydningen af at vinde
den "krig", der samtidig udkæmpes i
de internationale medier.
Hvor makabert det end måtte lyde, så indgår
de civile tabstal på modstanderens side i dette
spil. Det er således i Israels interesse at minimere
palæstinensiske tabstal i Gaza, hvilket den israelske
hær utvivlsomt har fået besked på
at holde sig for øje - opvejet imod risikoen
for tab af israelske soldaters liv, naturligvis.
Der kan ikke herske megen tvivl om, at Jakob Feldt
er bekendt med, at Israel gør sig mange anstrengelser
for at holde antallet af dræbte civile i Gaza
på et minimum, hvorfor det nødvendigvis
må være imod bedre vidende, at han postulerer
det modsatte.
Tilbage
|