Israel-Online, 7. oktober 2023
Anti-israelsk propaganda og historieforfalskning på tv2.dk

Af Dan Harder

I anledning af Hamas' voldsomme angreb på Israel i dag, hvor indtil videre over 250 israelere er blevet dræbt - det værste angreb siden Yom Kippur-krigen i 1973 - bringer TV2 en online-artikel, som skal forklare baggrunden for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Men artiklen bærer tydeligt præg af åbenlyst pro-palæstinensisk propaganda, hvor en række fakta er enten beskrevet direkte forkert eller uden kontekst, sådan at meningen forvrænges eller ligefrem vendes på hovedet.

Forklaringen er muligvis, at hovedparten af artiklens tekst er direkte løftet fra den anti-israelske propaganda-hjemmeside Globalis.dk. Den er udviklet af "FN-forbundet," en traditionelt ekstremt Israel-kritisk organisation.

Det er ikke lødig journalistik, hvorfor Israel-Online har opfordret TV2 til at få artiklen revideret, så den bliver retvisende - alternativt helt fjernet fra tv-stationens hjemmeside. Der er nu krig imellem Israel og Hamas, og mange vil i de kommende dage klikke sig ind og læse teksten. Derfor er det afgørende, at problemet afhjælpes hurtigst muligt.

Nedenfor er nogle eksempler på artiklens misinformation med tilhørende forslag til, hvordan artiklen kan justeres, så den bliver retvisende. Det skal bemærkes, at misinformationen begynder i den bløde ende og ender i ren anti-israelsk propaganda. For overblikkets skyld behandles eksemplerne dog i den rækkefølge, de fremgår af teksten.

Citater fra artiklen i kursiv, mine kommentarer i normal font:

"I henhold til Balfour-erklæringen fra 1917 lovede den britiske regering at arbejde for etableringen af en nationalstat for jøderne i Palæstina."

Det er næsten korrekt. Briterne lovede støtte til et "jødisk nationalt hjem" - ikke en stat. Men det ville klæde artiklen også (eller i stedet) at nævne, at Folkeforbundet (forløberen for FN) forpligtede Storbritannien til at oprette det jødiske nationale hjem i Palæstina. Det var altså sanktioneret af verdenssamfundet, og kun en britisk idé.

"Europas dårlige samvittighed efter holocaust betød, at planen om en jødisk stat fik større international støtte end tidligere. Men en hindring for planen var imidlertid, at flertallet af befolkningen i Palæstina ikke var jøder."

Inden man når til 2. Verdenskrig med den velkendte (men ikke helt retvisende) påstand om, at Israel blev oprettet som bod for Holocaust, vil det være rimeligt at nævne følgende afgørende forhold:

At den arabiske, religiøse ledelse i Jerusalem gennem 20'erne og 30'erne iværksatte en række opstande, hvor arabiske bander i stort omfang angreb civile jøder og britiske soldater i Palæstina. Særligt den "store arabiske opstand" i perioden 1936-39 kostede flere tusinde mennesker livet.

At alle britiske forsøg på at skabe en magtdeling mellem jøder og arabere blev pure afvist fra arabisk side.

At briterne i 1937 fremlagde en plan, der ville give 80% af området til araberne - der afviste planen.

"Den stigende opbakning til en jødisk stat i området betød, at ledelsen i zionistbevægelsen efter Anden Verdenskrig ønskede at overtage kontrollen over Palæstina."

Det er ikke helt korrekt. Zionistbevægelsen var hele tiden åben over for en kompromisløsning med araberne. Det var sidstnævnte, som konsekvent afviste ethvert kompromis (ligesom i dag).

"[Zionist]bevægelsens paramilitære styrker Haganah og mindre terrorfraktioner som Irgun og Stern gik sammen om at udføre en række angreb på de britiske styrker i Palæstina. Volden førte til, at de britiske myndigheder trak sig ud af området og overlod Palæstina og de tilhørende problemer til FN."

Det er ganske uacceptabelt helt at udelade den arabiske vold, der dog overgik den jødiske med mange længder. På den måde fremstilles det som om, det kun var jøderne, der brugte vold. Det er direkte historieforfalskning.

"I 1947 præsenterede FN et udkast til en delingsplan, der gav 55 procent af det palæstinensiske område til jøderne, mens palæstinenserne fik 44 procent. Planen blev accepteret af zionistbevægelsen, mens palæstinenserne, som på det tidspunkt udgjorde omkring 70 procent af befolkningen, afviste den."

Det er også et gammelt propaganda-trick. Langt hovedparten af området, allokeret til jøderne i henhold til FN's forslag, var ørken. Araberne afviste planen - ikke, som det antydes, fordi de fik for lidt land. De afviste alle planer, der gav jøderne nogen som helst form for selvbestemmelse (ganske som de gjorde f.eks. i år 2000, kunne man tilføje).

Det er i øvrigt historisk forkert at kalde de palæstinensiske arabere "palæstinenserne" på det tidspunkt. Jøderne var også palæstinensere dengang. Termen brugt alene om de palæstiensiske arabere giver først mening i en mere moderne kontekst - og i hvert fald først efter Israels oprettelse, hvorved de jødiske palæstinensere jo blev til israelere.

Om 1948-krigen skriver TV2:

"Palæstinensernes sejrschancer var stort set lig nul, da ingen kæmpede med dem for en palæstinensisk stat. Nabolandene var kun gået ind i krigen for at pleje egne interesser."

Det er historieforfalskning at få det til at lyde som om, de palæstinensiske arabere blev snydt for en stat ved siden af den jødiske. For araberne - i særdeleshed for de palæstinensiske - handlende det alene om at forhindre oprettelsen af den jødiske stat. Da Egypten og Jordan i perioden 1949-67 holdt henholdsvis Gaza og Vestbredden besat, var der ingen efterspørgsel efter en palæstinensisk stat i de områder. Fokus var på at ødelægge Israel. Projektet mislykkedes, hvilket affødte det palæstinensiske flygtningeproblem.

"[Seksdages-]krigen førte til, at Israel tog kontrollen over Gazastriben og Vestbredden med Østjerusalem. Flere end 300.000 palæstinensere blev hjemløse som følge af Israels udvidelse."

Her mangler konteksten igen. Det bør nævnes, at Israel ikke ønskede krigen. De tre arabiske lande, under Egyptens ledelse, insisterede på krigen, der helt åbent havde til formål at ødelægge Israel. Igen slog planen fejl, og flere palæstinensere blev flygtninge.

"De to krige i 1948 og 1967 dannede grundlag for den palæstinensiske modstandskamp, der har præget eftertiden."

Det er decideret historieforfalskning. PLO blev grundlagt i 1964 med det formål at ødelægge Israel og oprette en arabiske stat i stedet. Det er en meget vigtig oplysning, som mangler. Den palæstinensiske terror (som TV2's skribent i tråd med den palæstinensiske propaganda kalder "modstandskamp") fandtes allerede i 1950'erne i form af angreb på civile ind over Israels grænser.

Israels besættelse af Gaza og Vestbredden er derfor ikke årsag til konflikten, men en konsekvens heraf. Den myte er en af de mest sejlivede fra den pro-palæstinensiske propaganda - og hører ikke hjemme i en oplysende artikel på TV2.

"Folkeretten giver palæstinenserne lovhjemmel til væbnet modstand mod israelsk kolonialisme, undertrykkelse og besættelse."

Som taget ud af den klassiske, pro-palæstinensiske propaganda-manual. Israel er ikke et kolonialistisk projekt, men det modsatte. Som der faktisk, ironisk nok, ganske rigtigt står tidligere i artiklen: "Planen om at etablere en jødisk stat i Palæstina var inspireret af den fremvoksende idé om nationalstater – at ethvert folk havde ret til en stat." Det er korrekt. Altså en anti-kolonialistisk idé, først og fremmest støttet af USA - imod de gamle europæiske imperier.

"I 2005 trak Israel alle sine væbnede styrker ud af Gazastriben, men iværksatte i stedet en blokade af mennesker og varer, der kan komme ind og ud af Gazastriben."

Det er forkert. Israel trak sig ud af Gaza i håb om at få fred fra den kant. I stedet blev Gaza med det samme brugt som affyringsrampe for raketter vendt imod Israels civilbefolkning (ligesom i dag). Man forsøgte at lade EU stå for grænseovergangene for at undgå våbensmugling ind i Gaza. Men efter Hamas i 2007 overtog området ved et voldeligt kup (fordi selvstyret ikke ville acceptere Hamas' valgsejr i 2006), indledte Israel (og Egypten) blokaden af Gaza - igen for at undgå våbensmugling. Det virker, som det ses, kun delvist. Mennesker og nødvendige varer kan stadig passere på humanitær basis.

"Israel har jævnligt angrebet Gazastriben med fly, missiler og raketter, og tilsvarende har Hamas og andre palæstinensiske militante grupperinger angrebet Israel med raketter."

Igen klassisk manipulation, som taget ud af den palæstinensiske propaganda-manual. Årsagssammenhængen er naturligvis den omvendte. Hamas insisterer på at holde konflikten med Israel i kog, så man kan undertrykke sin egen befolkning. Derfor angriber de igen og igen Israel, som så tvinges til at forsøge at ødelægge Hamas' militære infrastruktur (som i øvrigt eksisterer i modstrid med Oslo-aftalerne, som skabte det palæstinensiske selvstyre).

"Den sidste store krig mellem de to parter fandt sted i 2014. I løbet af knap to måneder blev flere end 2100 palæstinensere dræbt – de fleste civile. Derudover blev 73 israelere dræbt – heraf var de fleste soldater."

Mere klassisk propaganda. Formålet er naturligvis at få det til at lyde som om, Israel angriber civile, mens Hamas kun angriber militære mål. Virkeligheden er den stik modsatte. Mere sobre analyser viser, at i hvert fald halvdelen af de palæstinensiske tab var militante. Der er en sørgelig tendens (som gentages i dag) til at tage Hamas' tabstal for gode varer uden at forsyne dem med et forbehold (som man bemærkelsesværdigt nok gør i forhold til Ukraine-krigen - man stoler altså mere på terrorgruppen Hamas en på vores allierede, Ukraine).

Det er Hamas' sammenfiltring af militær infrastruktur og civilbefolkningen, der er en krigsforbrydelse og årsagen til de store civile tabstal i Gaza. Og Hamas begår endnu en krigsforbrydelse ved at beskyde israelske civile med raketter.

Grunden til, at Israel i 2014 havde meget få civile tab, er, at landet er fyldt med beskyttelsesrum. Israel beskytter altså sine civile, i modsætning til Hamas, der bruger sine som menneskelige skjolde. TV2's artikel giver beklageligvis det modsatte indtryk.

"[Af Oslo-aftalerne] fremgik det, at der i løbet af fem år skulle oprettes en palæstinensisk stat. Aftalen blev mødt med massiv modstand fra især nationalistiske israelere, og da Israels premierminister Yitzhak Rabin i 1995 blev dræbt af en jødisk ekstremist, stagnerede Oslo-processen."

Det er en helt urimelig udlægning, som giver Israel skylden for den kuldseljede fredsproces. Sandheden er, at processen fortsatte, efter at Rabin var blevet skudt, og at palæstinenserne blev tilbudt en stat under de Clinton-ledede Camp David-forhandlinger i år 2000. Arafat afviste tilbuddet om en stat og satte sig i stedet i spidsen for "den anden intifada," en terrorkampagne, der kostede omkring 1000 civile israelere livet. Havde Arafat accepteret forslaget, kunne staten Palæstina have fejret sin 23-års fødselsdag i år.

Som det ses, er artiklen gennemsyret af anti-israelsk propaganda. Meget af det intelligent konstrueret, uden direkte løgne, men ved systematisk at udelade konteksten og palæstinensernes medansvar for konflikten.

TV2 bør hurtigst muligt sørge for, at artiklen fjernes fra stationens hjemmeside, indtil den er blevet gennemgået i henhold til ovenstående kommentarer og korrigeret, så den bliver retvisende. Det skylder man læserne.

Tilbage