Politiken, 3. maj 2004
EU bør lægge fløjlshandsken
og indføre boykot af Israel
Af Torben Lund, gruppeformand for de Danske Socialdemokrater
i Europaparlamentet
»Køreplanen for fred imellem Israel og
Palæstina er ikke død, men blot forsinket«.
Det var udenrigsminister Per Stig Møllers melding,
efter at præsident Bush offentligt erklærede
sin støtte til Ariel Sharons fortsatte overgreb
imod det palæstinensiske folk.
EU's udenrigsministre holdt møde i sidste uge
og udtalte sig kritisk over for Sharons og Bushs svinestreg,
men intet operationelt blev vedtaget. Sharon har for
længst vist, at kritik og fordømmelser
går den lige vej i papirkurven - han er fuldstændig
ligeglad. Fordømmelser fra EU's ministre og særlig
udenrigskoordinator Javier Solana er værdiløse.
Ariel Sharon er helt suverænt den person i Israel-Palæstina-konflikten,
som topper listen over terrorister. Han har i årtier
begået folkemord og tortur, som besættelsesmagt
dræbt i tusindvis af civile palæstinensere.
Planlagt og gennemført likvideringer, er i færd
med at opføre et pigtrådshegn og en mur,
så hans ulovlige bosættelser i de palæstinensiske
områder definitivt kan indlemmes i Israel, har
negligeret og overtrådt flere FN-resolutioner
og internationale konventioner end noget andet land
og har ødelagt ethvert forsøg på
at skabe en civil administration i de palæstinensiske
områder. Listen over ugerninger er meget, meget
lang. Det har alt sammen haft det formål at forhindre
etableringen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk
stat.
De palæstinensere, der offensivt kæmper
imod undertrykkelsen, betegnes ikke som frihedskæmpere
og modstandsfolk, men som terrorister. Vi ser nøjagtig
det samme mønster i forhold til russernes overgreb
imod og undertrykkelse af det tjetjenske folk. Kineserne
har nu også grønt lys til deres overgreb
imod muslimske befolkningsgrupper - blot de kinesiske
myndigheder kalder dem terrorister.
Denne situation er i nøje overensstemmelse med
Bushs og Blairs primitive og meget farlige verdensbillede.
Det er på høje tid, at Europas ledere
i samarbejde med centrale arabiske lande afløser
udtalelser om bekymring og fordømmelser af mere
offensiv handling.
Og hvad er der brug for:
- EU bør iværksætte en økonomisk
og handelsmæssig boykot af Israel, indtil Israel
har trukket sig helt ud af de besatte områder
- EU bør i samarbejde med FN's generalsekretær
og et stort flertal af FN's medlemslande iværksætte
et omfattende program for at sikre opbygningen af en
selvstændig og levedygtig palæstinensisk
stat
- En FN-ledet fredsstyrke skal sikre denne indsats,
herunder fjernelse af de ulovlige israelske bosættelser
- FN-styrken skal samtidig sikre Israels overlevelse
inden for de oprindelige grænser
- FN's atomenergiagentur skal have adgang til Israels
atomvåbenanlæg med henblik på at få
disse afviklet - ligesom det sker i andre mellemøstlige
lande
- Det samme bør ske med de israelske lagre af
kemiske og biologiske våben - så de definitivt
kan blive destrueret.
Sharon har med al tydelighed markeret, at han selv
kun forstår handling. Han lader sig ikke påvirke
af kritiske udtalelser og fordømmelser. Hvis
Europa mener noget alvorligt i fredsprocessen, er vi
derfor nødt til at gribe til handling.
De jødiske samfund råber, hver gang der
rejses kritik, at det er udtryk for antisemitisme, og
at Sharon er demokratisk valgt. Som om terrorisme, folkemord
og tortur skulle kunne forsvares, fordi de ansvarlige
er folkevalgte - det gør da egentlig kun forbrydelsen
endnu værre. Den nyere histories eksempler taler
for sig selv.
Og til spørgsmålet om antisemitisme er
kun at sige, at hvis kritik og fordømmelse af
en jøde, der er terrorist, folkemorder og bøddel,
er antisemitisme - så kald mig bare antisemit.
Jeg vil til enhver tid fastholde min ret og pligt til
at tage afstand fra terrorister, folkemordere og bødler,
uanset hvilken tro de bekender sig til.
Og apropos antisemitisme. Man skal ikke være
professor i psykologi for at forstå, at Sharon
og hans daglige ugerninger hos mange kan skabe grobund
for en ny stærk antisemitisme. De jødiske
samfunds støtte til eller tavshed omkring den
israelske stats terrorisme øger naturligvis risikoen
for en farlig antisemitisk udvikling.
Tilbage
|