17. oktober 2025
Vanvittig beskyldning i Berlingske: Netanyahu kunne have opnået samme aftale for et år siden

Af Dan Harder

Kære Israel-interesserede,

Den netop indgåede våbenhvileaftale, baseret på Donald Trumps plan, er ubetinget en sejr for Israel. Alle de levende gidsler er blevet frigivet (og de døde på vej), mens Israel endnu har kontrol over halvdelen af Gazas territorium. Samtidig har Hamas accepteret at lade sig afvæbne og givet afkald på enhver deltagelse i ledelsen af enklaven.

Med andre ord finder man blandt aftalens 20 punkter alt, hvad Israel siden 7. oktober 2023 har erklæret som sine mål med den to år lange krig imod Hamas. Kun fordi netop de krav er opfyldt, har Israel accepteret at indstille kampen.

Alligevel påstår mellemøstkorrespondent Gunnar Willum i Berlingske (13. oktober 2025), at Netanyahu langt tidligere, endda for over et år siden, kunne have opnået samme aftale, og at det derfor alene må have været presset fra Donald Trump, som fik den stædige, krigeriske israelske regeringsleder til at bøje sig.

Gunnar Willum beskriver aftalen på følgende måde:

"En aftale, som i nogenlunde samme form har ligget på forhandlingsbordet i over et år. Dengang Joe Biden stadig var præsident.

Våbenhvilen med Hamas kunne være indgået for længe siden. Krigen, der har gjort Israel til en global paria med anklager om folkemord og krigsforbrydelser og krav om boykot, kunne være standset for længe siden.

Gidslerne kunne være forenet med deres kære for mange måneder siden.

At det ikke gik sådan, skyldes, at Netanyahu ville det anderledes."

Det er 100% forkert. Ren og skær anti-Netanyahu-propaganda, fuldstændigt afkoblet fra virkeligheden. Og en ganske ekstrem påstand, når man tænker over det. For implikationen er jo reelt, at Netanyahu gennem det sidste år skulle have ført krig alene på grund af... Ja, hvad egentlig? Blodtørst? Er det det, Gunnar Willum mener? Er det den velkendte, iboende jødiske ondskab, der er på spil igen?

Virkeligheden er selvfølgelig den stik modsatte, nemlig at der hidtil ikke har været mulighed for at indgå en aftale, som var tilfredsstillende for Israel, hvorfor det var bydende nødvendigt at fastholde det militære pres på Hamas. Og det har altså haft sin virkning.

Paradigmet har indtil for nylig været, som eksemplficeret ved våbenhvilen i foråret, at Hamas skulle frigive gidslerne i stadier mens overdragelsen af de sidste var betinget af en total israelsk tilbagetrækning fra Gaza, som ville efterlade Hamas både bevæbnet og med fortsat kontrol over området. En situation, som fra et israelsk synspunkt var helt udelukket.

Kontrasten til den nys indgåede aftale kunne ikke være større:

Som noget helt nyt forlangte Donald Trump, at samtlige gidsler skulle frigives som det indledende tiltag, ledsaget af en israelsk tilbagetrækning begrænset til den såkaldte "gule linje," hvilket efterlader over halvdelen af Gaza under den israelske hærs kontrol. Der er en verden til forskel mellem de to løsninger!

Derudover indehoder den nye aftale klare, ufravigelige krav om en demilitarisering af Gaza, herunder en afvæbning af Hamas, der i fremtiden ikke vil have nogen som helst andel i at regere Gaza. Og som en ekstra bonus for Israel indeholder aftalen intet krav om en total tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza, men lægger i stedet op til, at Israel, jf. Trumps medfølgende kort (se nedenfor), i al overskuelig fremtid vil kontrollere en sikkerhedszone hele vejen omkring Gaza, inklusive kontrol med Gazas grænse til Egypten (den såkaldte Philadelphi-korridor).

Det er alle forhold, som til fulde opfylder Israels krigsmål og ønsker, og som ikke indgik i nogen tidligere plan. Så Trump-planen har på ingen måde "nogenlunde samme form" som de skitser, der tidligere var på forhandlingsbordet. Der er et helt nyt game in town, og det har Hamas forstået. Terrororganisationes tilslutning til planen er en de facto kapitulation.

Kort over planlagt israelsk tilbagetrækning i henhold til Donald Trumps Gaza-plan. Det Hvide Hus, 29. september 2025.

En kæmpe sejr for Israel

Det har givetvis krævet lidt pres fra Trumps side at overbevise Netanyahu om, at planen ville give det ønskede resultat, selvom afvæbningen af Hamas må vente til den endnu ikke færdigforhandlede fase 2. Men det forhold, at Donald Trump tydeligt har tilkendegivet, at Israel, hvis ikke Hamas lever op til aftalen, har USA's uforbeholdne støtte til at foretage afvæbningen af Hamas rent militært, har helt sikkert bidraget til at få den israelske leder med ombord. Trump har på det seneste gentaget den pointe i forskellige variationer.

Den primære forskel fra tidligere var dog ikke Trumps pres på Netanyahu, men derimod det pres, som blev lagt på Hamas, og som til sidst fik den palæstinensiske terrororganisation til at kapitulere. Og det pres kom fra to fronter samtidigt:

På den ene side var der en troværdig trussel fra den israelske regerings side om at gennemføre invasionen af Hamas' sidste bastion i Gaza City, med mindre organisationen frigav gidslerne og nedlagde våbnene. Det skal bemærkes, at Netanyahu mange gange i perioden op til indgåelsen af aftalen opfordrede Hamas til at acceptere de krav og derved undgå yderligere kamp.

På den anden side lykkedes det, ganske imponerende, Donald Trump at overtale Hamas' sidste regionale støtter, Qatar og Tyrkiet, til at anbefale deres jihadistiske venner i Gaza at kaste håndklædet i ringen. Trump har dermed gjort noget, som ingen før har formået, nemlig at samle alle relevante aktører: Israel, USA, de arabiske lande, Tyrkiet, det palæstinensiske selvstyre, og selv de totalt virkelighedsfjerne europæere, om en fælles vision for Gaza, som altså flugter med Israels krav om den totale demilitarisering af området og en marginalisering af Hamas. Det er virkelig en bedrift!

Opsummerende kan man sige, at Israels strategi med at ignorere alle de europæiske skrivebordsgeneralers "velmenende" råd om at indstille krigen, og i stedet fastholde det militære pres på Hamas, har virket.

Og det, som Donald Trump - i modsætning til sin forgænger og sine europæiske kolleger - har gjort rigtigt, er at støtte det demokratiske Israels kamp imod de jihadistiske fanatikere i stedet for at bøje sig for islamisterne og forsøge at presse Israel til at opgive kampen.

Midt i glæden over frigivelsen af gidslerne og sejren over Hamas er det dog værd at indstille sig på, at vejen til et afradikaliseret Gaza bliver langt fra glat. Der er næppe tvivl om, at Hamas vil slå sig i tøjret og forsøge at undslippe sin skæbne. Men også det er der råd for, så længe Trump holder fast i sit løfte til Israel om at støtte en afvæbning af terrorgruppen, om nødvendigt med militære midler.

Om palæstinenserne med tiden vælger at opgive drømmen om den jødiske stats undergang er en anden sag. Her må vi se tiden an. Men nu får de efter alt at dømme - med en parafrasering over Israels tidligere udenrigsminister, Abbas Ebans, berømte ord - endnu en chance for ikke at forspilde en chance for at skabe fred med deres jødiske naboer. Lad os se, hvad de vælger.

Mens Israels krig imod Hamas forhåbentlig er forbi, vil den globale misinformationskampagne imod den jødiske stat utvivlsomt fortsætte. Men derfor behøver et seriøst, borgerligt medie som Berlingske jo ikke tage del i den.

De bedste hilsner

Dan

Læs flere nyhedsbreve her

Tilbage