Israel-Online, 17. august 2024
Nyhedsbrev: Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger på dr.dk

Af Dan Harder

Kære Israel-interesserede,

Hos Danmarks Radio er man tilsyneladende fast besluttet på at forhindre danskerne i at forstå, hvorfor det ikke for længst er lykkedes at opnå fred gennem en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

DR har publiceret en ny artikel på dr.dk, som skal kaste lys over de gennem historien mislykkede forsøg på at opnå en fredløsning. Artiklen erstatter en tidligere artikel, som DR, efter hård kritik, valgte at afpublicere.

En af flere bevæggrunde for at kassere den tidligere artikel var, at den alene var baseret på én enkelt kilde, nemlig professor ved RUC, Sune Haugbølle, en velkendt venstreorienteret antisemit, som DR's brugerredaktør, Jesper Termansen, tidligere har vurderet som værende partisk i konflikten.

I den nye artikel har DR-journalist Selin Türker, som også skrev den forrige artikel, i stedet for at bruge blot én venstreorienteret anti-israelsk professor, denne gang valgt at benytte hele tre af slagsen. Eller to en halv, måske, hvis man vil være imødekommende.

Den ene, Gilbert Achcar, er en "libanesisk socialistisk akademiker," som har været medlem af en trotskistisk libanesisk organisation (Revolutionary Communist Group, RCG) og har sammenlignet palæstinensernes lidelser med holocaust.

Den anden, Omer Bartov, er israeler, men befinder sig helt ude på landets ekstreme venstrefløj, der altid tager palæstinensernes parti (den slags findes naturligvis i et demokrati). Han var medunderskriver på et "åbent brev," hvori Israel beskyldes for at være et apartheid-regime, har sammenlignet Israels nuværende regering med 30'ernes Europa (læs: nazisterne) og beskylder aktuelt Israel for at begå folkemord i Gaza.

Den tredje, amerikanske Hilary Kalisman, kan man ikke finde meget om på internettet. Men af hendes synspunkter kan det udledes, at også hun befinder sig på den venstrefløj, som meget ihærdigt forsøger at skjule palæstinensernes gentagne afvisninger af diverse forslag til tostatsløsninger og deraf følgende medansvar for den manglende fred.

Man kunne have ønsket, at DR i forsøget på at skrive en mere retvisende artikel end den forrige, som var ren venstreorienteret, anti-israelsk propaganda, ville have fundet nogle eksperter med mere forskellige politiske ståsteder eller vinkler på sagen. En enkelt glødende zionist ville for eksempel have tilføjet lidt balance. Men sådan skulle det ikke være.

Retfærdigvis må det dog siges, at artiklen er en smule bedre end sin forgænger. Der bliver stadig fortalt en del lodrette løgne, men der er samtidig plads til nogle sandheder, som var fraværende i den forrige artikel. Særligt Hilary Kalisman bidrager med flere relevante og korrekte oplysninger.

Positivt: Peel-planen fra 1937 er medtaget

Det er forfriskende, at det første forsøg på en tostatsløsning, den britiske Peel-plan af 1937, modsat i den forrige artikel, nu er medtaget. Og det er også positivt, at hele to af eksperterne retvisende fortæller, at de palæstinensiske arabere afviste planen.

Det er til gengæld ærgerligt, at læserne ikke får at vide, at araberne ifølge planen ville have fået hele 80% af mandatområdet, for så kunne man forstå, hvor godt et tilbud, der egentlig var tale om. Det er også uheldigt, at det gode tilbud uden begrundelse beskrives som "det korte strå." Det må alt andet lige have været det lange af de to.

Det er forfriskende, at Hilary Kalisman benytter den historisk korrekte term, "palæstinensiske arabere" - og ikke "palæstinenserne" om den arabiske del af befolkningen dengang. Også selvom det næppe bemærkes af ret mange læsere. For sagen er - i modsætning til, hvad de fleste i dag tror - at der indtil 1948 også fandtes jødiske palæstinensere (min egen far blandt dem, men det er jo sagen uvedkommende). En tredjedel af palæstinenserne var i 1947 jøder, to tredjedele arabere. Begrebet "palæstinensere" alene brugt om den arabiske del af befolkningen giver først mening efter Israels oprettelse, hvor alle de jødiske palæstinensere (og et par hundrede tusinde arabere) blev til israelere.

Uklar beskrivelse af FN's plan af 1947 og krigen i 1948

Det er rigtig ærgerligt, at to af eksperterne (ligesom det skete i den forrige artikel) fremfører det falsum, at den arabiske afvisning af FN's delingsplan af 1947 beroede på uenighed om den territoriale fordeling. Også selvom den ene ekspert selv tilføjer, at araberne afviste planen under alle omstændigheder. Den falske påstand er med til at mudre billedet og skjule arabernes blanke afvisning af delingsplanen.

Det er også ærgerligt, at Hilary Kalisman beskriver FN's delingsplan som årsag til den efterfølgende krig, når det reelt var den arabiske afvisning og insisteren på at afgøre sagen på slagmarken, som førte til krigen. Venstreorienterede journalister har i årtier forsøgt at skjule det arabiske ansvar for krigen i 1948. Det ville være godt at komme videre.

Helt uacceptabelt: Bill Clintons fredsforslag i 2000 er udeladt

Det er bemærkelsesværdigt - og helt uacceptabelt - at ingen af de tre eksperter overhovedet nævner det forslag til en tostatsløsning, som var allermest realistisk, og hvor man var allertættest på en fredsløsning, nemlig Bill Clintons forslag i 2000. Men det er der en hel åbenlys grund til, nemlig at det ville afsløre, at Yassir Arafat forpassede alle tiders chance for at skabe en palæstinensisk stat. Det er en sandhed, som den anti-israelske venstrefløj nidkært forsøger at skjule for offentligheden. Det var også tilfældet i den forrige artikel.

Camp David-forhandlingerne i 2000 var tredje gang palæstinenserne afviste et forslag til en tostatsløsing og kvitterede med vold imod jødiske civile.

Ehud Olmerts forslag fra 2008 er udeladt

Endelig er også Ehud Olmerts forslag til Mahmoud Abbas i 2008 udeladt. Det samme gjaldt DR's forrige artikel. Årsagen må være den samme, at man ikke ønsker, at læserne skal vide, at det var fjerde gang, palæstinenserne sagde nej tak til deres egen stat.

Alt i alt lykkes det ikke i artiklen at beskrive de fire gange, forslag til tostatsløsninger er blevet konkrete, for blot at blive afvist af den palæstinensiske/arabiske side.

I forbindelse med afpubliceringen af den originale artikel skrev chefen for DR's udlandsredaktion, Niels Kvale:

"Overordnet set var der i artiklen en mangel på nuancer og forklaringer, og i denne konflikt kan det let føre til misforståelser, hvis man ikke får forklaret den rette sammenhæng."

Præcis det samme kan siges om den nye artikel. Som i den forrige har man, ved hjælp af eksperter med en venstreorienteret (og for i hvert fald de tos vedkommende anti-israelsk) agenda, forsøgt at skjule palæstinensernes snart 100-årige systematiske modarbejdelse en tostatsløsning.

Det er ikke oplysning, men derimod historieforfalskning. Det er på høje tid, at DR sadler om, opgiver den venstreorienterede, anti-israelske propaganda og i stedet begynder at tilbyde reel historisk viden. At føre læserne bag lyset tjener ikke noget konstruktivt formål, men bidrager blot til den allerede udbredte antisemitisme i vores samfund.

De bedste hilsner

Dan

Læs flere nyhedsbreve her

Tilbage