Danske Mellemøst-eksperter er systematisk imod Israel
Anne Kirstine Rønn, forsker ved Aarhus Universitet, forstår ikke krigens love
7. april 2026

Af Dan Harder

Anne Kirstine Rønn, der forsker i libanesiske samfundsforhold på Aarhus Universitet, bliver i DR2 Deadline spurgt, om Israels offensiv i Libanon er proportional med Hizbollahs angreb på Israel. Det svarer forskeren klart nej til, med den begrundelse, at ødelæggelserne i Libanon er langt større end dem, Hizbollah har forårsaget i Israel.

Konteksten er, at USA og Israel den 28. februar i år indledte en større militæraktion imod det iranske regime i Teheran, hvorefter præstestyrets allierede i Libanon, den shiitisk islamistiske terrororganisation Hizbollah, 2. marts genoptog sine angreb på civile beboelsesområder i det nordlige Israel. Israel har på sin side svaret igen ved at genoptage den fuldskalakrig imod Hizbollah, som egentlig havde til formål at nedkæmpe organisationen, men som blev suspenderet med en våbenhvile i 2024.

Deadline-studieværten spørger:

"Er det her en proportional måde at reagere på fra Israels side?"

Anne Kirstine Rønn svarer:

"Nej. Det korte svar, det er nej."

Og hun fortsætter:

"Hvis vi kigger på antallet af døde, hvis vi kigger på [omfanget] af ødelæggelserne, jamen så er det klart, at de ødelæggelser, der er foretaget inde i Israel af Hizbollah, er mikroskopiske sammenlignet med de ødelæggelser, der er blevet fortaget inde i Libanon, hvor vi jo ser hele landsbyer, der er blevet jævnet med jorden."

Dermed afslører Anne Kirstine Rønn, at hun ikke forstår det proportionalitetsprincip, som indgår i den internationale humanitære folkeret. For reglerne er ikke sådan, at hvis Hizbollah dræber tre civile i Israel, så må Israel dræbe tre civile i Libanon. Der er ingen krav om, at ødelæggelserne på hver side af en konflikt skal stå i proportion til hinanden.

Israel, der i årevis løbende er blevet angrebet af Hizbollah indover den internationalt (FN-)anerkendte grænse, er i sin gode ret til at nedkæmpe Hizbollahs militære kapacitet til at angribe Israel. Og der er ikke som sådan nogen regler for, hvor meget destruktion Israel i den sammenhæng må forårsage.

Israel er dog underlagt de internationale regler for krig, som blandt andet indeholder et proportionalitetsprincip, som nødvendigvis må være det, der sigtes til i studieværtens spørgsmål. Det princip omhandler ikke de samlede ødelæggelser, sådan som Anne Kirstine Rønn udlægger det.

Proportionalitetsprincippet relaterer til hvert enkelt, specifikt angreb, hvorved det skal tilstræbes, at værdien af det specifikke militære mål står i et rimeligt forhold til de eventuelle civile tab, som kan forventes som konsekvens af angrebet. Hvad der er rimeligt, er per definition en vurderingssag. Men det drejer sig altså alene om det enkelte angreb, ikke den samlede krig.

Her beskrevet på Internationalt Røde Kors' hjemmeside, oversat fra engelsk (af Google):

Proportionalitetsprincippet er kodificeret i artikel 51(5)(b) i tillægsprotokol I fra 1977, som afspejler international sædvaneret.1 Det forbyder angreb, "som kan forventes at forårsage utilsigtet tab af civile liv, skade på civile, skade på civile genstande eller en kombination heraf, som ville være uforholdsmæssigt store i forhold til den forventede konkrete og direkte militære fordel."

Man må således gerne angribe civil infrastruktur, hvis man kan konstatere, at den bliver brugt i militært øjemed. Og det er præcis tilfældet med de landsbyer, som Anne Kirstine Rønn nævner. Civile beboelsesejendomme er nemlig her i stor udstrækning blevet brugt militært af Hizbollah, blandt andet til affyring af missiler imod Israel og med anlæg af tunneller til brug for angreb på israelske soldater og civile.

Herved mister de nævnte bygninger den beskyttelse, som ellers gælder for civile og civil infrastruktur. Hizbollahs dybt ulovlige misbrug af (de overvejende shiiamuslimske) landsbyer i det sydlige Libanon har stået på i årtier, uanset at den fredsbevarende FN-mission, UNIFIL, har haft til opgave at forhindre den slags aktivitet.

Libanon og Israel indgik efter "den anden Libanon-krig" i 2006 en våbenhvileaftale, bakket op af FN's sikkerhedsråds resolution 1701, som skulle forhindre Hizbollah i at operere i det sydlige Libanon. Hverken Libanon eller UNIFIL levede nogensinde op til aftalen. Hizbollah forskansede sig i årene efter endnu mere massivt i området, og indledte som bekendt den 8. oktober 2023 bombardementer of det nordlige Israel i sympati med Hamas' terrorangreb dagen forinden.

Israel er i henhold til krigens love i sin gode ret til at gøre det, der skal til for at nedkæmpe fjenden. Også hvis det inkluderer ødelæggelsen af hele landsbyer, hvis det er nødvenligt for at fjerne Hizbollas kapacitet til at angribe Israel, hvilket meget jo tyder på er tilfældet. Israel skal blot, som nævnt, sikre, at alle mål, der angribes, har en militær betydning, der står mål med den forventede civile skade, der påføres.

Det har den israelske hærs juridiske afdeling åbenlyst meget bedre mulighed for at vurdere end Anne Kirstine Rønn, hvorfor hendes udtalelse til DR2 må anses for et lægmandssynspunkt, som ikke er underbygget af nogen som helst form for faglighed.

Læs mere om danske akademikeres systematisk tvivlsomme omgang med fakta her.

Tilbage