Israel-Online, 10. januar 2009
Proportioneret magtanvendelse

Af Dan Harder

Proportionalitetsprincippet under krigsførelse misbruges i øjeblikket i stor stil af grupper, der ønsker at Israel skal opgive sin nuværende militæroffensiv imod Hamas i Gaza-striben.

Anklagen mod Israel for at bruge overdreven eller proportionsløs magt overfor sin fjende, bygger på den fejlagtige antagelse, at en militær reaktion ifølge international lov skal svare proportionsmæssigt til det angreb, der reageres på.

Det er naturligvis helt meningsløst, for det ville i sin yderste konsekvens betyde, at det var både ulovligt og umuligt at vinde en krig. Hvis man kun måtte svare igen med samme kraft, som man blev angrebet med, kunne enhver krig jo i princippet fortsætte uendeligt.

Skulle Israel, ifølge en sådan tankegang, når en Hamas-raket sårer en civil israeler, udvælge en tilfældig civil palæstinenser og sprænge benet af ham?

Eller skulle Israel, hver gang Hamas sender en byge af raketter mod et civilt beboelsesområde i Israel, sende en tilsvarende byge af israelske missiler afsted imod et tilfældigt beboelsesområde i Gaza?

Eller skulle israelerne, når Hamas gør alt, hvad der står i organisationens magt, for at dræbe flest muligt jøder, gøre alt, hvad der står i Israels magt, for at dræbe flest muligt palæstinensere?

Idéen om at "proportionaliteten" i en reaktion skal måles i forhold til resultatet af det indledende angreb - eller intentionen for den sags skyld - er naturligvis absurd. Og det er da heller ikke det, der menes, når man under de internationale regler for krigsførelse taler om proportionalitet.

Det der menes er derimod, at den ødelæggelse, et militært angreb forvolder, skal være proportionel til det militære mål med operationen. Det betyder ikke en gang, at det er ulovligt at foretage angreb, hvor man ved, at der er stor sandsynlighed for civile tab.

Nogle gange er det simpelthen umuligt at undgå civile tab, eksempelvis hvis der er tale om en våbenfabrik eller andre strategiske mål, hvor civile arbejder, eller i særdeleshed, som i det aktuelle tilfælde, hvor fjenden bevidst har filtret sine kombattanter, kommandocentraler og våbenlagre ind i egen civilbefolkning. Det sidste er til gengæld en særdeles alvorlig krigsforbrydelse.

Hvordan vurderer man så Israels aktuelle kampagne? Israels civilbefolkning har i årevis været under angreb fra Hamas i Gaza, hvorfor Israel har ret til at forsvare sig militært, hvilket der heller ikke er mange i det internationale samfund, der bestrider. Israels erklærede mål med den nuværende militæroperation er at knække Hamas' vilje eller evne til at fortsætte angrebene. Kan det gøres ved - som kritikerne lader til at foretrække - at sende et par missiler den anden vej? Nej.

Det ville være at give Hamas præcis, hvad organisationen ønsker: at konfrontationen med Israel kan foregå uendeligt, sådan at Hamas kan bevare sit greb om magten i Gaza. Den situation ville måske også være acceptebel for mange af Israels kritikere. Men Israel er som bekendt et demokrati, og en accept af en sådan evig krigstilstand, vil næppe blive accepteret af de israelske vælgere, hvorfor den israelske regering er nødt til at tage affære og frembringe en afgørende forbedring af situationen i de områder, der grænser op til Gaza.

For at opnå militæroperationens lovlige mål, må Hamas altså angribes der, hvor organisationens militære faciliteter befinder sig. Hvis Hamas ikke indstiller beskydningen af Israel, kan det være nødvendigt at nedkæmpe Hamas, med store militære og civile tab til følge. Det vil være særdeles beklageligt. Men sålænge hvert eneste angreb har et militært formål, er det stadig lovligt.

Tilbage