Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt


Seidenfadens selvmål
10.06.10

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke for Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

DRs manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om 242
29.10.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 31. juli 2006
Tragedien i Qana

Af Dan Harder

Uanset om den direkte grund var et israelsk bombeangreb, eller der var andre årsager til at et hus i den sydlibanesiske by Qana styrtede sammen og dræbte omkring 60 civile (senere korrigeret til 28), er der ingen tvivl om at episoden er dybt, dybt tragisk.

Men inden det internationale samfund, med de vestlige medier i front, bliver alt for opslugt af endnu en gang at udpege Israel som skurken, er det værd lige at bemærke den underliggende årsag til tragedien.

Det står helt klart at "ulykken" er et resultat af terrororganisationen Hizbollahs bevidste taktik. Gruppen angriber civile mål i Israel med raketter affyret fra civile beboelsesområder i Libanon. Når Hizbollahs raketaffyringer efterfølgende tiltrækker israelske modangreb, udsættes civile libanesere for fare.

Systemet er det samme, som Hamas og andre terrorgrupper i de palæstinensiske områder gør brug af. Resultatet kender vi kun alt for godt. Tragedien i Qana er blot det sidste eksempel på terrorgruppernes kyniske brug af deres egne civile som værn mod israelske gengældelsesangreb.

Dagen efter FNs nødhjælpskoordinator, Jan Egeland, under megen mediebevågenhed, havde beskyldt Israel for "overdreven magtanvendelse" og "overtrædelse af menneskerettighederne", kritiserede han Hizbollah for "kujonagtigt" at gemme sig bag civile, og for at have pralet med at størstedelen af de libanesiske tab var civile. Egelands kritik af Hizbollah blev, i modsætning til hans følelsesladede udfald mod Israel, stort set ignoreret af de danske medier.

Heller ikke menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs sønderlemmende kritik (18. juli) af Hizbollahs bevidste raketangreb på israelske civile, som HRW anser for at være krigsforbrydelser, slap igennem de danske mediers censur.

Alt hvad verden undenfor krigszonen ser er israelske bomber, der dræber civile i Libanon. Det internationale samfund hopper med det samme på limpinden, og fordømmelserne hagler ned over Israel, den eneste part i konflikten, der rent faktisk gør sig umage for at minimere civile tab.

Hizbollah, der gør alt hvad de kan for at maksimere civile tab på begge sider, kan endnu en gang høste en kæmpe PR-sejr i den arabiske og muslimske verden. Tragedien i Qana var orkestreret af Hizbollah til at vende verdensopinionen mod Israel, og lige p.t. ser strategien ud til at være lykkedes.

Det som terroristerne utvivlsomt håber på nu, er at verdenssamfundet vil kunne tvinge Israel til at indgå en ubetinget våbenhvile, der vil tillade Hizbollah at bevare sit formidable arsenal af raketter rettet mod Israel, og fortsat at fungere som en stat i staten i Libanon.

Hvis det sker, kan vi andre så blot afvente det næste Hizbollah-angreb på Israel, og den efterfølgende næste runde af ødelæggelse på begge sider af den israelsk-libanesiske grænse.


Tilbage

 

Untitled Document