| Israel Online, 3. september,
2004
Politikens fallit
Af Dan Harder
Politiken skrev i sin leder d. 23. august under titlen
"Moralsk fallit" at "de israelske
og palæstinensiske flertal, der ønsker
kompromis og fred, føler sig forrådt af
omverdenen", fordi USA og EU ikke har hjulpet
dem af med deres respektive ledere, Ariel Sharon og
Yassir Arafat. Mage til vrøvl skal man lede længe
efter.
Politikens leder forsøger for gud ved hvilken
gang at sidestille den palæstinensiske diktators
terrorkrig mod israelske civile med Israels demokratisk
valgte premierministers forsøg på at forsvare
sig imod den.
Et israelsk flertal skulle ifølge lederen have
mistet troen på Ariel Sharon og være "chokeret
over, at Washington [ved sin accept af opførelsen
af nye huse i visse bosættelser] underminerer
fredsfløjens krav om, at Israels regering skal
respektere kvartettens køreplan for fred".
Realiteten er, at den såkaldte "fredsfløj"
består af en obskur gruppe yderligtgående
venstreorienterede uden nogen form for praktisk indflydelse,
mens flertallet af israelere i dag kan se hvordan Israel
under Ariel Sharons ledelse er ved at vinde den terrorkrig,
Arafat har påtvunget dem.
I de fire måneder op til den dobbelte terrorbombe
i Beer Sheva forleden, der dræbte 16 israelere,
var kun tre israelere blevet dræbt på den
israelske side af det nyligt opførte sikkerhedshegn
– en nedgang på over 90% - til trods for
fortsatte palæstinensiske forsøg på
angreb. Årsagen er udover sikkerhedshegnet en
vedvarende klapjagt på palæstinensiske terrorister.
Sikkerhegnet - der endnu ikke er opført omkring
den sydlige del af Vestbredden, hvorfra denne uges selvmordsbombemænd
kom - har været en ubetinget succes. Israel er
ved at vinde endnu en arabisk angrebskrig, og Sharon
har et solidt israelsk flertals støtte til sin
plan om tilbagetrækning fra Gaza-striben.
Det palæstinensiske samfund (som i Politikens
leder håbefuldt kaldes "Palæstina")
koger af utilfredshed med Arafats korrupte og uduelige
ledelse samt erkendelsen af at terrorkrigen mod Israel
er slået fejl, og nu da diktatoren ikke længere
- eller i hvert fald i mindre grad - kan omdanne den
palæstinensiske frustration til voldelige angreb
på Israel, bliver skytset rettet indad mod ham
selv.
Erkendelsen af Arafats fejlslagne strategi er omsider
ved at sive igennem selv til Politikens læsere,
og ingen lederskribents klamren sig til en imaginær,
Sharon-fjendtlig "fredsbevægelse"
kan ændre på det forhold. Hvis et israelsk
flertal ville af med Sharon, var han simpelthen blevet
stemt ud. Sådan fungerer demokratiet, en detalje
Politiken gang på gang vælger at ignorere.
Det er på tide for Politiken at skifte hest,
at erkende at Israel endnu engang har haft held til
at vinde en bitter forsvarskrig, og at kræfterne
nu skal sættes ind på at hjælpe palæstinenserne
ud af diktaturets, korruptionens og voldens svøbe,
i stedet for at forsøge at styrte en israelsk
demokratisk valgt premierminister.
Tilbage
|
