| Israel-Online, 25. maj,
2004
Seidenfaden ud af busken
Af Dan Harder
Så kom Tøger Seidenfaden endelig ud af
busken.
Lad mig starte med at sige tak til ham for i sin klumme
d. 24. maj at lade tvivlen komme Ariel Sharon til gode,
hvad angår den eventuelle tilbagetrækning
fra Gaza. Den ser Sidenfaden som et muligt gennembrud
for freden, hvis den bliver grebet an på den rigtige
måde, og heri er jeg enig.
Anderledes med resten af klummen.
Seidenfaden har ikke meget til overs for de sidste
par ugers anklager mod Torben Lund om antisemitisme,
han vil hellere "holde sig til sagens substans".
OK, så lad os det. Substansen i Lund-Seidenfaden-problematikken
er nemlig at begge anser Sharon for at være terrorist
og Israel for at praktisere statsterror. Han skriver
at "der findes større terrorister end Sharon"
og at Sharon har "demokratisk opbakning til sin
statsterror". Seidenfaden støtter altså
simpelthen denne perverse fordrejning af virkeligheden.
Men så lad os se på substansen i den anklage.
Terrorist er man når man med overlæg angriber
civile med det formål at fremme en politisk sag.
Jeg opfordrer Tøger Seidenfaden til at fremlægge
beviser for at Israel bevidst og målrettet angriber
palæstinensiske civile for at fremme en politisk
sag.
Det kan han ikke, og det er der to meget enkle grunde
til. Dels er Israel et moderne demokrati, og vælgerne
ville aldrig acceptere sådan en fremgangsmåde.
Til trods for den omfattende dæmonisering af Israel,
og dermed af de israelske vælgere, er de altså
ganske almindelige vestligtsindede mennesker ligesom
os andre, og vi accepterer som bekendt ikke målrettede
angreb på civile.
Den anden grund er at det kun er palæstinensernes
sag der fremmes når civile bliver dræbt.
Uanset på hvilken side. Er ofrene israelske lægges
der pres på Israel, er de palæstinensiske
lægges der også pres på Israel. Det
er årsagen til at palæstinenserne bliver
ved med bevidst at placere deres civile i skudlinien
mellem bevæbnede palæstinsere og israelske
soldater.
Det var eksempelvis hvad der skete, da det palæstinensiske
selvstyre i denne uge opfordrede en folkemængde
til at "demonstrere" lige dér hvor
kampene foregik. Og ganske rigtigt blev nogle ubevæbnede
palæstinensere ramt af hvad der efter alt at dømme
skulle have været israelske advarselsskud. En
snarlig undersøgelse vil vise om det virkelig
var tilfældet, men det ændrer ikke ved at
palæstinensiske ledere med overlæg placerede
deres civile i skudlinien.
Israel ville, i modsætning til palæstinenserne,
intet opnå ved bevidst at angribe civile. Israelerne
ville få hele verden på nakken, og de palæstinensiske
ledere ville få ekstra ammunition til at gøde
deres eksisterende kampagne af had imod den jødiske
stat. Det ironiske og tragiske er, at begge dele er
tilfældet i forvejen, selvom om anklagerne om
Israels overgreb på civile er falske.
Det kan vi takke medier som Tøger Seidenfadens
avis for, der pumper befolkningen med misinformation
og tegner et forvrænget billede af situationen.
Israel begår fejl, det er klart, men det er proportioner
vi har brug for. Den politiske sag, de palæstinensiske
terrorister søger at fremme ved deres daglige
angreb på israelske civile, er ødelæggelsen
af Israel. I kampen for sin fortsatte eksistens, begår
Israel fejl. Sådan er krig.
Når Seidenfaden savner at Israel skulle "have
moralen helt og aldeles på sin side", er
det udtryk for at åbenbart også han lever
i en fantasiverden af sort og hvidt, hvor det gode kæmper
mod det onde. Israel er i krig, og i krig er der ingen
der har moralen 100% på sin side.
De naive moralister, der fortsætter med at hakke
på Israel, skulle hellere bruge noget af energien
på at hjælpe deres palæstinensiske
venner til at fremme demokratiet, ytringsfriheden og
retssikkerheden i det palæstinensiske selvstyre,
end at fortsætte dæmoniseringen af Mellemøstens
eneste demokrati.
Tilbage
|
