Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt


Seidenfadens selvmål
10.06.10

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke for Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

DRs manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om 242
29.10.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 21. maj, 2004
Arafat må afgive magten

Af Dan Harder

Arafat har i mange år kunnet pryde sig med titlen som verdens mest prominente terrorist, omend han i de seneste år har stået lidt i skyggen af Osama Bin Laden.

Efter gennem Oslo-processens første syv år at have tilladt palæstinensiske terrorister begrænset frihed til at angribe israelske civile, og efter at have forladt forhandlingsbordet ved Camp David i år 2000, indledte Arafat en altomfattende palæstinensisk terrorkrig imod Israel, kendt under det mere spiselige navn ”Den Anden Intifada”.

Grundet Arafats definitive tilbagevenden til terrorisme, hans manglende vilje til at efterleve indgåede aftaler, hans nærmest åbenlyse korruption og svindel med donorpenge (tiltænkt hans lidende folk) og hans ligeså tydelige foragt for demokratiske reformer, har både Israel og USA længe insisteret på at Arafat har forspildt sin chance for at blive leder af en kommende palæstinensisk stat.

For USAs vedkommende kom dette tydeligt til udtryk i præsident Bush’ tale den 24. juni 2002, hvori han gav sin støtte til en fremtidig palæstinensisk stat side om side med Israel, men understregede at dette kun ville være muligt hvis palæstinenserne var indstillet på at vælge ”en ny ledelse ikke kompromitteret af terror”.

Men nu, to år efter, begynder også tidligere støtter af Arafat at indse at Israel og USA havde ret. Og ikke bare i den vestlige verden, også moderate arabiske ledere og meningsdannere begynder at røre på sig.

Prins Bandar af Saudi Arabien har lige siden Camp David i 2000 lagt den primære skyld for kollapset ved Arafats fødder. Men nu begynder opfordringerne til Arafat om at træde tilbage at poppe op i flere af de vestligt-baserede arabiske aviser, der ikke er underlagt arabisk statscensur.

En leder i den London-baserede arabiske avis ”Al Hayat” kom eksempelvis (15/5) med følgende venskabelige opfordring til Arafat: ”[Den palæstinensiske sag] er i en blindgyde, hvorind du kørte den ... Min ven, træk dig tilbage. Gør det og giv dig selv en chance. Giv sagen en chance”.

Få dage efter at Arafat på årsdagen for Israels oprettelse opfordrede det palæstinensiske folk til at ”terrorisere fjenden”, udtalte den jordanske Kong Abdullah II til The New York Times (17/5): ”Jeg tror Arafat har brug for et grundigt kig i spejlet, for at se om hans position hjælper den palæstinensiske sag eller ej”.

Kun de mest hårdnakkede støtter af Arafats palæstinensiske diktatur hævder fortsat at Arafat i kraft af sin tvivlsomme valgsejr i 1996 (hvorefter han suspenderede det spirende demokrati), har ret til fortsat at lede det palæstinensiske folk mod større og større ulykke. Og til disse rækker af ukuelige fornægtere af de barske realiteter hører desværre stadig både Danmark og en række andre medlemmer af EU. Mon ikke det snart er tid til, at også europæerne indser at Yasser Arafat har udspillet sin rolle.


Tilbage

 

 

 

Untitled Document