|
Untitled Document
|
Israel-Online, 20. december
2004
Udenrigsminister Silvan Shalom: Sikkerhedshegnet
er ikke den endelige grænse
Sikkerhedshegnet er ikke landets endelige
grænse, og bosættere på den "anden
side" af barrieren skal ikke frygte for, at de
bliver flyttet unødigt, sagde udenrigsminister
Silvan Shalom til The Jerusalem Post i søndags.
Adspurgt om, hvorvidt han ville råde forældre,
der søgte hans råd, til at lade deres børn
flytte til en bosættelse som Beit El, som ligger
bag hegnets rute, svarede Shalom: "Jeg kan ikke
se, hvorfor ikke."
Men han var forsigtig nok til ikke at afgive nogen
form for løfte med hensyn til, hvorvidt der vil
bo jøder på et sted som Beit El om to generationer.
Shalom sagde, at regeringen har gjort det klart, at
"hegnet ikke er nogen politisk rute, det er ikke
en rute, som vil fortælle os eller andre, hvor
den fremtidige grænse vil ligge. Hvis det var
tilfældet, ville mange af os ikke acceptere det,
og store dele af det internationale samfund ville heller
ikke acceptere det. Vi har sagt mere end én gang,
at dette kun er en midlertidig, forebyggende foranstaltning."
"Vi har aldrig sagt, at de, der bor på den
anden side af hegnet, vil blive evakueret i en endelig
fast aftale," sagde Shalom. "Vi må drøfte
dette med [palæstinenserne] og fastlægge
[grænsen]."
Kilde: Jerusalem
Post
Tilbage
|
Untitled Document
|