| Israel-Online, 15. januar
2005
Powell: "Abbas må standse
terroren"
Konfronteret med det pludselige tilbageslag
for udsigterne til fred i Mellemøsten insisterede
udenrigsminister Colin Powell fredag på, at den
nye palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, bringer
de terrorgrupper, som dræber israelere, under
kontrol.
"Han er nødt til at få disse terrorister
under kontrol," sagde Powell, efter at seks israelere
var blevet dræbt ved et bombeangreb og skyderi
ved en grænseovergang i Gaza. Den israelske premierminister,
Ariel Sharon, reagerede med at afbryde al kontakt til
Abbas.
"Jeg håber, at der kun er tale om en midlertidig
afbrydelse," sagde Powell i et interview med Michael
Reagan på Radio America Network.
Han sagde, at terrorismen ikke vil kunne udslette Israel.
"Den vil ikke udrette noget som helst. Den har
ikke udrettet noget som helst," sagde Powell.
Blandt de tre grupper, som hævdede at være
ansvarlige for angrebet, var Al-Aqsa Martyrernes Brigader,
som har tilknytning til Abbas' herskende Fatah-bevægelse.
Idet Powell refererede til Abbas ved at bruge hans
familienavn, sagde han "Abu Mazen, som jeg kender
udmærket, ved fuldt ud, og vi har drøftet
det mange gange, at han er nødt til at få
disse terrorister under kontrol."
Powell kriticerede ikke Sharon for bruddet med Abbas,
men roste snarere den israelske premierminister for
at have hilst valget af den nye palæstinensiske
leder velkommen og for at have sagt, at han ønsker
at være hans partner for fred.
Angrebene bringer ikke palæstinenserne nærmere
etableringen af deres egen stat, sagde Powell. "Abu
Mazen forstår dette; og det samme gør andre
palæstinensiske ledere," sagde han, "og
de bliver nødt til at arbejde hårdt for
at bringe disse grupper under kontrol."
USA vil hjælpe med at genopbygge de palæstinensiske
sikkerhedsstyrker, sagde han. Men i sidste instans,
sagde Powell, "er det noget, de palæstinensiske
ledere og det palæstinensiske folk skal gøre."
Kilde: Jerusalem
Post og AP
Tilbage
|