| Israel-Online, 26. oktober
2004
Officer impliceret i en palæstinensisk
piges død arresteret
Militærpolitiet har arresteret en
officer fra Givati Brigadekompani, fordi han mistænkes
for at have skudt og dræbt en 13-årig palæstinensisk
pige på tæt hold, efter at hun allerede
var blevet skudt af tropperne og lå på jorden.
Officeren fra elitebrigaden, som pressen kun kender
under betegnelsen kaptajn R., er allerede suspenderet
fra sin stilling.
Hændelsen fandt sted den 5. oktober, da pigen,
Iman Alhamas, blev skudt af soldater fra Givati Brigaden
nær IDF's Girit-udpost udenfor Tel el-Sultan i
det vestlige Rafah.
Hærens forklaring på hændelsen var
at de soldater, som oprindelig skød mod pigen,
troede at pigen var en terrorist, og at hendes skoletaske
indeholdt sprængstoffer. Senere fandt man ud af,
at tasken udelukkende indeholdt skolebøger.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|