| Israel-Online, 8. juni
2004
Israel og Egypten indgår aftale
vedr. sikkerhed i Gaza
De to sider er “meget tæt” på
at have indgået en aftale, der vil tillade Egypten
at indsætte yderligere 130 politifolk på
den Egyptiske side af grænsen til Gaza, hvilket
skal styrke Egyptens muligheder for at forhindre våbensmugling
gennem tunneller under grænsen ved Rafah.
Ifølge den israelsk-egyptiske fredsaftale fra
1979 skal den slags forøgelser af tropper eller
politistyrker godkendes af begge sider. Ydermere oplyste
den israelske udenrigsminister, Silvan Shalom, at de
to lande agter at etablere en komité med en bred,
dog endnu uspecificeret, agenda vedr. Gaza.
Egypten presser Arafat
Egypten efterlyser også reformer indenfor det
palæstinensiske selvstyre, med henblik på
at kunne genoplive forhandlingerne om en endelig fredsaftale
mellem Israel og palæstinenserne. Kilder “tæt
ved Arafat“ antyder at at Arafat vil acceptere
de egyptiske ændringsforslag, som indebærer
at Arafat må afgive sin enevældige kontrol
med de palæstinensiske sikkerhedsstyrker.
En komité bestående af Arafat, premierminister
Ahmed Qureia og den tidligere sikkerhedschef for Gaza,
Mohammed Dahlan, skal overvåge det palæstinensiske
selvstyres handlinger i forbindelse med Israels tilbagetrækning
fra Gaza.
Egypten ønsker at sikre sig at Gaza forbliver
under det palæstinensiske selvstyres kontrol,
af frygt for en yderligere styrkelse af de radikale
muslimske bevægelser. Egyptiske kilder understreger
dog, at man ønsker palæstinensisk kontrol
med sikkerheden i området, hvorfor Egypten vil
sende 200 sikkerhedseksperter til Gaza for at “genoptræne”
de palæstinensiske sikkerhedsstyrker.
Imens egypterne arbejder på deres sikkerhedsplan,
gennemgår sikkerhedsstyrkerne i Gaza en større
krise. Sidste torsdag (3/6) omringede hundredevis af
palæstinensiske politifolk sikkerhedsstyrkernes
hovedkvarter i Dir al-Balah i det centrale Gaza, tævede
flere politiofficerer og forlangte reformer der ville
inkludere flere højtstående officerers
afgang.
Kilde: BICOM - Britain Israel Communications and
Research Center (www.bicom.org.uk)
Tilbage
|