Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 30. december 2004
Hvor er vores 6.5 milliarder, spørger kandidat ved palæstinensisk valg Mustafa Barghouti

Den uafhængige kandidat til den palæstinensiske lederpost Mustafa Barghouti talte onsdag (29/12) til indbyggerne i landsbyen Beita, 10 km syd for Nablus. Den 50-årige mediciner talte om behovet for en ung ledelse, som kan give palæstinenserne håb.

Han langede ud efter den gamle garde i den palæstinensiske ledelse, men undlod at nævne navnet på sin rival, Abbas.

"Det palæstinensiske folk har ret til at spørge, hvad der blev af de 6,5 milliarder, som vi har modtaget i udenlandsk støtte de seneste 10 år," sagde Barghouti til tilhørerskaren.

"Jeg siger ikke, at der ikke er blevet bygget skoler, men der har været mange eksempler på dårlig ledelse og direkte forseelser. Valget den 9. januar står mellem dem, der begik disse fejltagelser, og en ny indstilling til tingene."

Barghouti sagde, at det er på tide, at palæstinenserne vælger en leder, som vil forholde sig til alle deres problemer, især landmændenes og de yngre universitetskandidaters.

Han påpegede, at han under et nyligt besøg i Rafah havde opdaget, at Det Palæstinensiske selvstyre kun havde udbetalt 1.000 dollar til hver af de familier, hvis huse var blevet ødelagt af IDF.

"Det er ikke engang nok til at købe et telt," råbte en ung mand, som sad bagerst i lokalet.

Barghouti sagde, at han var forbløffet over at erfare, at nogle landmænd var ude af stand til at markedsføre deres olivenolie på det lokale marked, fordi Selvstyret havde givet nogle ledende embedsmænd licens på import af olivenolie fra udlandet. "Det er den form for korruption, som vi ønsker at gøre op med," erklærede han under salens bifald.

Barghouti fordømte også nepotisme i Selvstyrets institutioner og sagde, at mange unge mænd er ude af stand til at finde sig et job, fordi de ikke har de rigtige forbindelser. "Mennesker med en mindre eksamen har modtaget stipendier, mens fremragende studerende med en højere grad er blevet ignoreret, fordi deres familier ikke har nogen kontakter [inden for den palæstinensiske ledelse]," tilføjede han.

Barghouti advarede imod apati blandt palæstinensere, som føler sig overbevist om, at resultatet af valget allerede er afgjort i Abbas' favør. Han advarede også mod rygter om, at folk, som ikke stemmer på Abbas, ikke vil blive ansat af Selvstyret.

"Det er jer, der skal afgøre, hvem der skal være jeres fremtidige ledere, ingen andre," betonede Barghouti.

Kilde: Jerusalem Post


Tilbage

 

Untitled Document