| Israel-Online, 8. juli
2004
Domsafsigelse vedrørende hegnet:
Demokrati i funktion
Lovligheden af det israelske sikkerhedshegn er stadig
i mediernes søgelys med to bindende afgørelser
fra Israels Højesteret i sidste uge og denne
uges 'vejledende indstilling' fra den Internationale
Domstol i Haag. To spørgsmål er afgørende:
- Er den angivne rute for hegnet rimelig for både
israelere og palæstinensere?
- Mere fundamentalt, er selve opførelsen af
sikkerhedshegnet berettiget ifølge international
lov?
I sin behandling af det første spørgsmål
fastslog Israels Højesteret, at hegnets rute
skal ændres i visse områder omkring Jerusalem
af humanitære hensyn. Hæren efterkom straks
dette krav.
Medierne var hurtige til at viderebringe denne del
af rettens dom. Men de selvsamme medier forsømte
at gøre offentligheden opmærksom på
den anden, langt mere fundamentale del af Højsterets
dom – nemlig en bekræftelse af hegnets lovlighed
som sikkerhedsforanstaltning.
Retten fremsatte en milepælsafgørelse,
som fastslår sikkerhedshegnets essentielle gyldighed
og benægter palæstinensiske påstande
om, at
"Sikkerhedsargumentets førende fortalere
tilslører det egentlige formål: Israels
annektering af landområder. Som sådan findes
der ingen lovmæssig begrundelse for opførelsen
af hegnet."
Dette blev klart afvist af Højesteret:
"Vi har undersøgt sagsøgernes argumenter
og er på baggrund af de os foreliggende kendsgerninger
nået til den konklusion, at hegnet er
begrundet i sikkerhedshensyn ... Sagsøger
prøver under hensvisning til hegnets rute at
bevise, at opførelsen af hegnet ikke er motiveret
af sikkerhedshensyn, men af politiske hensyn. Det anføres,
at såfremt hegnet primært var motiveret
af sikkerhedshensyn, ville det blive opført langs
'den grønne linie', dvs. langs våbenstilstandslinien
fra Uafhængighedskrigen mellem Israel og Jordan.
Vi kan ikke acceptere dette argument.
Det modsatte er tilfældet: det er alene sikkerhedsperspektivet
– ikke det politiske perspektiv – som skal
vurdere en rute udelukkende på basis af dens sikkerhedsfordele,
uden hensyn til placeringen af den grønne linie."
Demokratisk proces i funktion
Sidste uges højesteretsdom har måske bedre
end nogen anden hændelse i den senere tid demonstreret
det israelske demokratis evne til at vurdere forholdet
mellem sikkerhedshensyn og hensynet til menneskerettigheder.
Dommerne understregede selv det dilemma, de stod overfor:
"Vores opgave er vanskelig. Vi er medlemmer af
det israelske samfund … Vi er vidende om de drab
og den ødelæggelse, som terroren har forøvet
mod staten og dens borgere. Som alle andre israelere
erkender vi behovet for at forsvare landet og dets indbyggere
imod de skader, terroren afstedkommer. Vi er klar over,
at på kort sigt vil denne dom ikke gøre
statens kamp mod dem, der angriber den, nemmere."
Denne israelske demokratiske proces stod i skarp kontrast
til en udvikling på den palæstinensiske
side i sidste uge. Et organ inden for Det Palæstinensiske
Selvstyre kaldet den 'Højeste Nationale Komité
til Beskyttelse af Retten til Tilbagevenden' besluttede,
at palæstinensere, som lever i flygtningelejre,
ikke skal have stemmeret ved lokalvalg. Det Palæstinensiske
Selvstyres daglige avis, Al-Hayat Al-Jadida, forklarede
hvorfor:
"Komiteen begrundede sin afvisning i beskyttelsen
af den specielle status, som flygtningelejrene i Gaza
og på Vestbredden indtager, idet de må betragtes
som vidnesbyrd om den forbrydelse, som besættelsesmagten
har øvet mod vores nation i 56 år. Komiteen
advarede mod faren ved at indlemme flygtningelejrene
i bymæssige beboelsesområder." (kilde:
Palestinian Media Watch).
Det vil sige at Det Palæstinensiske Selvstyre
planlægger at nægte demokratisk stemmeret
til hundredtusinder af palæstinensere, så
denne forarmede befolkning fortsat kan bruges af den
arabiske herskende klasse som et våben i kampen
mod Israel, som et 'vidnesbyrd om en forbrydelse'.
Det er ironisk, at den israelske Højesteret
afsiger en dom ud fra hensynet til palæstinensiske
menneskerettigheder, samtidig med at Det Palæstinensiske
Selvstyres egen retsinstans forringer palæstinensiske
menneskerettigheder.
Kilde: HonestReporting.com
Tilbage
|