Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 21. december 2004
Bosættere bliver kraftigt kritiseret for deres orangegule Davidsstjerne-emblemer

Bosættere, som protesterer mod tilbagetrækningsplanen, har mødt bred kritik af en ny taktik – emblemer i form af en orangegul Davidsstjerne, som skal minde om de gule stjerner, som jøder blev tvunget til at bære under Anden Verdenskrig.

Israelske bosættere, herunder børn, bar mærker i form af orangegule Davidsstjerner under deres deltagelse i en demonstration imod tilbagetrækningsplanen i Gaza-bosættelsen Neve Dekalim. Men efter kraftig kritik over hele det politiske spektrum, fjernede bosætterne senere emblemerne.

Mange israelere, og i særdeleshed Holocaust-overlevende og Holocaust-institutioner, beskyldte bosætterne for at trampe på et af Israels mest ufravigelige tabuer, nemlig brugen af armbindet med Davidsstjernen til andet end til at mindes Holocaust.

"Under dette massive pres besluttede vi at genoverveje vores brug og fremstilling af mærker med Davidsstjernen," sagde Ita Freiman, initiativtageren til dette højst kontroversielle program, til The Jerusalem Post.

"Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket at skade nogen eller såre nogens følelser," sagde Freiman, som selv er datter af en Holocaust-overlevende. "Vi har levet sammen med de overlevende og deres sår hele vores liv."

Sara Tzweig fra Gush Katif, som selv havde båret den orangegule stjerne, udtrykte sin tilfredshed med resultatet af kampagnen og beskyldte de israelske medier for at gøre et større nummer ud af den orangegule stjerne, end det havde været hensigten.

"Jeg tror, at medierne gik lidt for langt, da de begyndte at spekulere i, hvilke mennesker vi specifikt sammenlignede med nazisterne," sagde hun. "Det havde vi slet ikke til hensigt. Det, vi ønskede at vise, var, at deportationen af jøder fra deres hjem minder om det, nazisterne gjorde."

Anti-Defamation Leagues nationale direktør, Abraham Foxman, udsendte en erklæring, hvori han udtrykte, at "indbyggerne i Gush Katif udsender et rystende og misforstået budskab til det israelske folk og til hele verden med dette pr-nummer, som har til formål at skabe opmærksomhed om deres modstand mod tilbagetrækningsplanen."

"Mens bosætterne har al mulig ret til fredeligt og demokratisk at protestere imod denne plan, så får sammenligningen af Holocaust med denne politiske proces, uanset hvor smertefuld den måtte være, den effekt, at den bærer ved til Holocaust-benægtelsen ved at delegitimere Shoahs ikke tidligere sete rædsler," sagde gruppen.

Knessets Labor-medlem Yuli Tamir foreslog vedtagelse af en lov, der skulle gøre det ulovligt at anvende Holocaust-symboler og billeder til andre formål end undervisning eller bevarelse af mindet om ofrene.

Shinuis leder, Yosef Lapid, som selv er Holocaust-overlevende, sagde, at taktikken både besmudser bosætterne og mindet om Holocausts ofre. "At tvinge nogen til at forlade deres hjem er sørgeligt, men det er dog ikke det samme som en koncentrationslejr eller gaskamrene og ovnene i Auschwitz," sagde Lapid.

Formanden for Yad Vashem Holocaust Remembrance-myndighederne opfordrede indbyggerne i Gush Katif-bosættelsesblokken til at undlade at bære stjernen. At bære den, sagde han, er at fordreje de historiske kendsgerninger og udvise mangel på respekt for Holocaust.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

Untitled Document