| Israel-Online, 1. juli
2004
Arafat og terrorister vedgår samarbejde
Centralrådet i Fatah-bevægelsen, som er
den største gruppe inden for PLO og ledet af
Arafat, har besluttet at nedsætte en særlig
komité, som skal vurdere kravene fra Al Aksa-martyrernes
Brigade, en organisation, der gennem de sidste tre og
et halvt år har taget ansvaret for utallige terroraktioner
mod israelske civile.
Det skyldes klager fra militsens ledelse over, at Det
Palæstinensiske Selvstyres formand, Yasser Arafat,
og Fatahs ledelse ikke længere udbetaler dem løn.
Militsen beskyldte også den palæstinensiske
ledelse for korruption.
Det er første gang, Det Palæstinensiske
Selvstyre indrømmer sit ansvar for den væbnede
gruppe.
Det Palæstinensiske Selvstyre ønsker
at beskytte terrorister
Natten til den 14. juni ledede Arafat i sit kontor
i Ramallah et hasteindkaldt møde i Fatahs Centralkomité
for at diskutere, hvordan man skulle håndtere
oprøret fra Al Aksa-martyrernes Brigade.
I mødet deltog premierminister Ahmed Qurei, som
erklærede, at Al Aksa-martyrernes Brigade har
den palæstinensiske selvstyreledelses fulde bevågenhed.
Han sagde, at det vigtigste nu er at garantere sikkerheden
for de militsfolk, som er eftersøgt af Israel
for at have udført terroraktioner.
Førende talsmænd fra den palæstinensiske
selvstyreledelse i Ramallah bekræftede dagen efter
mødet, at Arafat havde inviteret Al Aksa-martyrernes
Brigade til at indgå i den omdannede sikkerhedstjeneste.
Dette blev underbygget af Zakariya Zubeidi, lederen
af Al Aksa-martyrernes Brigade i Jenin-området,
som også sagde, at medlemmer af den væbnede
gruppe vil kunne slutte sig til Det Palæstinensiske
Selvstyres sikkerhedsstyrker efter en israelsk tilbagetrækning.
Al Aksa-martyrernes Brigade kritiserer Fatahs
ledelse
Al Aksa-lederen, Zubeidi, som er eftersøgt af
Israel på grund af sin rolle i en lang række
terrorangreb, anklagede medlemmerne af Fatahs Centralråd
for at forsøge at køre Al Aksa-gruppen
ud på et sidespor. "Medlemmerne af Fatahs
Centralråd lægger pres på os for at
få os til at opløse gruppen. Vi stoler
ikke længere på dem, og vi siger til dem,
at det er dem, der må gå."
Zubeidi sagde, at han og hans kolleger vil overholde
enhver våbenhvileaftale, som palæstinensiske
fraktioner måtte indgå, efter at Israel
har forladt Gaza-striben. Han sagde, at beslutningen
om at standse angrebene på israelere vil komme
fra Ramallah, hovedsædet for Det Palæstinensiske
Selvstyre, der er ledet af Arafat, som også leder
Fatah. "Men først skal soldaterne ud. Den
israelske hær skal forlade vores territorium,"
sagde han. Han truede imidlertid med, at hans mænd
vil fortsætte deres angreb på den israelske
hær på Vestbredden.
Sidste år, under den palæstinensiske premierminister
Mahmoud Abbas' kortvarige embedsperiode, nægtede
Zubeidi ligesom mange andre af Al Aksa-gruppens ledere
at anerkende den hudna (midlertidig våbenhvile),
som blev deklareret af Hamas og andre terrorgrupper.
Kilde: Jerusalem Post og Ha'aretz.
Tilbage
|