|
Untitled Document
|
Israel-Online, 8. november
2004
Meningsmåling: 60% af palæstinenserne
mener ikke, at premierminister Qureia er i stand til
at lede Selvstyret
En samlet procent på 59,8 af palæstinenserne
mener ikke, at den palæstinensiske premierminister,
Ahmed Qureia, er i stand til at varetage Det Palæstinensiske
Selvstyres daglige opgaver, ifølge en undersøgelse
som blev foretaget i sidste uge af An-Najah University
Survey Institute i Nablus.
Qureia har overtaget ledelsen med Yasser Arafats sikkerhedsstyrker,
men kun 28,4 % af de adspurgte mente, at han kan magte
opgaven.
Godt 41,9 % sagde, at Mahmoud Abbas, som efterfølger
Arafat som leder af PLO, ikke kan magte PLO, men næsten
ligeså mange (42,9 %) mente godt at han kan.
Undersøgelsen omfattede 1.360 voksne –
860 på Vestbredden og 500 i Gaza-striben –
og gav de adspurgte et valg mellem præformulerede
muligheder.
Adspurgt om selvstyrets institutioner kan udfylde det
sikkerhedsmæssige og administrative vakuum, som
Arafat har efterladt, sagde 42 % ja og 51,3 % nej.
Adspurgt om hvilken organisation, de støtter,
sagde 27,2 % Fatah, 20 % bakkede Hamas op og 4,9 % foretrak
Islamic Jihad; 26,8 % var ikke tilknyttet nogen organisation.
Cirka 66,5 % sagde, at de støtter en generel
våbenhvile med Israel, forudsat at de får
garantier for, at Israel vil holde den.
Undersøgelsen bad deltagerne om at opstille
de egenskaber, som man må kræve af de fremtidige
kandidater, der stiller op ved valget til det palæstinensiske
parlament, i rangorden efter vigtighed. Svarene var:
uplettet af korruption, administrative færdigheder,
ry for patriotisme, organisationsmæssigt tilhørsforhold,
mandligt køn, familiebånd.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|
Untitled Document
|