Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 17. januar 2007

Over 100 raketter har ramt Israel under "våbenhvile"

Onsdag eftermiddag (17/1) blev Israel ramt af endnu en raket affyret fra Gazastriben. Raketten ramte i et åbent område, og ingen mennesker kom noget til.

De palæstinensiske terrororganisationer med Islamisk Jihad i spidsen har nu affyret over 100 Kassam-raketter fra Gazastriben efter den våbenhvileaftale, der trådte i kraft 26. november. Våbenhvilen fik Israel til at trække alle styrker ud af Gazastriben, men allerede samme dag regnede raketterne igen ind over israelske beboelsesområder.

De forholdsvis primitive Kassam-raketter, der ikke kan styres, lander tilfældigt, og rammer derfor relativt sjældent mennesker. Men at truslen er reel nok til at sprede skræk og rædsel blandt israelske indbyggere nær grænsen til Gaza understreges af at raketterne alligevel indimellem koster liv og lemmer.

Om aftenen d. 26. december blev to israelske drenge på 14 år eksempelvis alvorligt såret, da en Kassam-raket fra Gazastriben ramte en gade i byen Sderot. Lægerne kæmpede hele natten for at redde den ene drengs liv, og næste morgen meddelte de, at hans situation havde stabiliseret sig. Hans kammerat fik ifølge de israelske medier revet sin ene fod af ved eksplosionen.

En række israelske politikere havde i et stykke tid krævet, at hæren skulle genoptage beskydningen af de terrorgrupper, der affyrer raketterne. Forsvarsminister Amir Peretz, der er formand for Arbejderpartiet, var en af de stærkeste kritikere af premierminister Ehud Olmerts ordre om, at hæren skulle overholde våbenhvilen trods raketangrebene.

Men efter angrebet, der var den 62. raket, der er blevet affyret fra Gazastriben mod Israel, siden våbenhvilen mellem Israel og terrororganisationerne trådte i kraft den 26. november 2006, flød bægeret tilsyneladende også over for premierminister Olmert, der dagen efter gav ordre til at genoptage beskydningen af terrorgrupper, der er i færd med at affyre raketter. Men Olmert understregede samtidig, at Israel bortset fra direkte målrettede angreb på raketgrupperne stadig vil overholde våbenhvilen af 26. november.

De palæstinensiske raketangreb fra Gazastriben på Israel har også kostet palæstinensiske ofre. Den 21. december blev der affyret mindst seks raketter fra Gaza mod Israel. En af dem ramte ved en fejl et hus i den palæstinensiske by Beit Hanoun i Gazastriben. Fem palæstinensere blev såret, deriblandt en toårig dreng, der brækkede begge ben.

Kilde: Ordet og Israel og Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document