Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 21. december 2006

Ændringer i sikkerhedshegnets rute
koster 1 milliard kroner

Ændringer i ruten for Vestbreddens sikkerhedshegn, påbudt af Israels højesteret, har kostet den israelske stat omkring 700 millioner shekel (NIS), svarende til knap 1 milliard kr, og kan nå op på en milliard NIS (1,35 mia kr) i nær fremtid.

Højesteret, som har reageret på begæringer fra palæstinensere og menneskerettighedsgrupper, beordrede ændringerne hovedsageligt for at lette den byrde, som hegnet medførte for palæstinensiske beboere på Vestbredden.

Sikkerhedshegnet som det ser ud for
90 procents vedkommende.

Ændringerne har flere steder krævet, at forsvarsministeriet har måttet nedrive og genopføre snesevis af kilometer trådhegn og betonmur.

I mange tilfælde har retten baseret sin afgørelse på en vurderingen hos "Rådet for Fred og Sikkerhed", som har status af "amici curiae", en "ven af retten".

Kilder i rådet siger, at de forventer, at Israel højesteret i nær fremtid vil beordre en omlægning af yderligere 8-11 kilometer hegn.

Ifølge forsvarsministeriet koster opførelsen af hver eneste kilometer hegn godt og vel 11 millioner NIS (ca. 15 mio kr). Dette skal føjes til omkostningerne ved nedrivningen af det eksisterende hegn, kompensation til de palæstinensiske beboere for skader på ejendom eller afgrøder, såvel som sagsomkostninger og omkostningerne ved at planlægge en alternativ rute.

Med tilføjelse af de ændringer, som forventes at blive beordret i nær fremtid, vil de totale omkostninger ved at ændre hegnets rute nå op på godt og vel 900 millioner NIS – hvilket er mere end halvdelen af de 1,9 milliarder NIS, som forsvarsminister Amir Peretz har anmodet om at få tilført forsvarsbudgettet.

Skulle retten gå videre og beslutte at ændre hegnets "fingre" ind på Vestbredden i områderne ved Ariel og Kedumim, vil omkostningerne nå op på en milliard NIS.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document