Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 22. juni 2006

Hel israelsk by ’lukker’ i protest mod palæstinensiske raketter

Byen Sderot ’lukkede’ tirsdag morgen (20/6). Indfaldsvejene til byen blev blokeret, så der hverken kunne komme trafik ind eller ud. Også større kryds inde i byen blev spærret.

Lukningen sker i protest mod de vedblivende angreb med Kassam-raketter affyret fra Gazastriben. Der er kun 6-7 km fra Gazastriben til centrum af Sderot, og byen er i de sidste to år blevet ramt af hundredvis af raketter.

Indbyggere i Sderot fremviser model
af en Kassam-raket under en
demonstration, 22.06.06.

Palæstinensiske terrorister affyrede den første Kassam-raket mod en bosættelse i Gazastriben i november 2001. Sderot i selve Israel blev første gang ramt af en raket i marts 2002. Siden er fem personer i Sderot blevet dræbt af raketterne. En person er blevet dræbt i en kibbutz i området. Og mange er blevet såret eller har måttet behandles for chok.

Tre af de fem dræbte Sderot-indbyggere var børn på 2, 3 og 4 år. En var en teenager på 17 år.

Palæstinensiske ledere og mange i Vesten har nægtet at tage Kassam-raketterne alvorligt. Der er jo tale om relativt primitive raketter fremstillet i værksteder i Gazastriben. Men for indbyggerne i Sderot, der på nærmeste hånd har oplevet ødelæggelserne og de fem dræbte, er Kassam-raketterne et våben, der ødelægger og slår ihjel. Og fylder hverdagen med frygt.

For de palæstinensiske terrororganisationer i Gazastriben er Sderot et let offer, fordi byen ligger så tæt på grænsen, at selv Kassam-raketterne kan ramme den. Desuden ligger forhenværende premierminister Ariel Sharons farm lige uden for Sderot, og den nuværende forsvarsminister Amir Peretz bor i selve byen. Hvis det skulle lykkes en terrorgruppe at ramme et af de to mål, ville det være en stor symbolsk sejr i palæstinensiske øjne.

Efter den israelske tilbagetrækning fra Gazastriben i september 2005 er raketangrebene taget til. Helt galt har det været, siden Hamas vandt det palæstinensiske valg i januar i år.

De stadige alarmer og raketnedslagene har skabt stor frygt hos indbyggerne i Sderot. Dag efter dag og nat efter nat lyder alarmen og lægger et voldsomt psykisk pres på indbyggerne.

Mange borgere kræver, at den israelske hær slår langt hårdere igen for at stoppe raketangrebene.

Når hæren slår hårdt igen, kan det – trods alle anstrengelser – ikke undgås, at der bliver civile palæstinensiske ofre, sådan som det er sket indenfor den sidste måned, hvor 14 civile palæstinensisere er blevet dræbt i fire israelske angreb på palæstinensiske terrorister.

Ehud Olmert og Mahmoud Abbas
ved konference i Petra, Jordan
22.06.06.

Den israelske premierminister,
Ehud Olmert, sagde ved et uformelt møde med den palæstinensiske selvstyreformand Mahmoud Abbas under en konference i Petra i Jordan (22/6) at han beklagede de palæstinensiske civile tab.

Men han forsvarede ikke desto mindre de israelske militærangreb. "Jeg beklager dybt at uskyldige er blevet dræbt, men der er ingen moralsk sammenligning mellem palæstinensiske terroristangreb og israelsk militæroperationer, fordi hæren ikke med vilje søger at ramme civile", fortalte han Abbas.

Forsvarsminister Amir Peretz sagde onsdag (21/6) at den israelske hær har klare instruktioner om at afblæse et angreb, hvis det vurderes at civile vil være i fare.

I søndags besluttede borgmesteren og kommunalbestyrelsen at ’lukke’ Sderot. Byens skoler, hvis bygninger ikke kan modstå raketterne, gik øjeblikkeligt på tidlig sommerferie. Blokaden af indfaldsvejene blev hævet igen midt på eftermiddagen, men tirsdag aften vil gadebelysningen i byen blive slukket. Vrede indbyggere demonstrerer.

Nogle har rejst et protesttelt nær forsvarsministerens hus. En lille gruppe indbyggere sultestrejkede i ni dage. Alt sammen et udtryk for den frygt og frustration, indbyggerne føler efter to års raketangreb. Og samtidig et forsøg på at råbe resten af Israel og ikke mindst regeringen op.

Spørgsmålet er bare, hvad regeringen og hæren kan gøre. Mens indbyggerne i Sderot presser på for at få hæren til at slå hårdt igen mod de palæstinensiske terrorgrupper, presser det internationale samfund på for at få Israel til at udvise tilbageholdenhed.

Israel trak sig ud af Gazastriben, som hele omverdenen krævede. Men indbyggerne i Sderot fik ikke fred til gengæld. Tværtimod.

Kilde: Ordet og Israel og Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document