| Israel-Online, 12. april
2006
Palæstinensere
beder Selvstyret om at stoppe Kassam-raketter
I kølvandet på Israels intensiverede
militære reaktion på palæstinensiske
raketangreb mod byer og kibbutzer tæt ved Gaza-striben,
har palæstinensere bosat i det nordlige Gaza anmodet
den nye palæstinensiske selvstyreregering om at
gribe ind omgående, for at forhindre militante
i at affyre Kassam-raketter fra deres område,
som grænser op til Israel, sagde en ledende Hamas-official
tirsdag (11/4).
 |
 |
Kassam-enhed
forbereder en
affyring. |
Han sagde, at appellen var blevet sendt som hastebrev
til Selvstyrets premierminister, Ismail Haniyeh, fra
en gruppe palæstinensere bosat i områder,
som har været mål for israelsk artilleri
gennem de seneste uger.
"De kræver, at vi beordrer sikkerhedsstyrkerne
til at forhindre raketangreb," sagde Hamas-talsmanden
til The Jerusalem Post. "Men hvordan kan vi standse
raketterne, når vi ikke kontrollerer flertallet
af disse styrker?" spurgte han.
Abbas kontrollerer sikkerhedsstyrker
Selvstyreformand Mahmoud Abbas besluttede for nylig
at placere flertallet af Selvstyrets sikkerhedsstyrker
under sin egen direkte kontrol i et klart forsøg
på at hindre Hamas i at få kontrol over
dem. Den Nationale Sikkerhedsstyrke, som har til opgave
at hindre militante i at affyre raketter mod Israel,
skal svare til Abbas og ikke til indenrigsminister Said
Siam.
Ifølge Hamas-talsmanden bærer Abbas' fortsatte
forsøg på at beskære Hamas-regeringens
magt det største ansvar for den voksende lovløshed
og anakiet i Gaza-striben. "Disse sikkerhedsstyrker
ved ikke, hvem deres overordnede er," tilføjede
han. "De modtager ingen klare instrukser fra nogen."
Hamas giver Fatah skylden for raketangrebene
mod Israel
Nogle Fatah-tilknyttede militser står bag den
seneste bølge af Kassam-raketangreb i håbet
om at fremkalde en massiv IDF-operation i Gaza-striben,
som ville bringe den nye Hamas-regering til fald, hævdede
Hamas-embedsmænd søndag (9/4).
 |
 |
En
Kassam-raket lander i en
israelsk baghave. |
Embedsmændene fortalte Jerusalem Post, at timingen
i den seneste stigning i angrebene – næsten
umiddelbart efter, at Hamas-regeringen havde aflagt
ed – ikke var tilfældig. De beskyldte også
elementer i den rivaliserende terrorgruppe, Islamisk
Jihad, for at arbejde sammen med Fatah-militserne.
"Deres hovedmål er at drage Israel ind i
en større konfrontation for at vælte Hamas-administrationen,"
sagde en Hamas-minister. Han påpegede, at Hamas
i øjeblikket ikke var involveret i raketaffyringer,
og at bevægelsen ville fortsætte med at
respektere den uofficielle våbenhvile med Israel.
Hani al-Masri, en fremstående skribent og ledende
embedsmand i Det Palæstinensiske Selvstyres informationsministerium,
opfordrede tirsdag (11/4) til, at man indstillede raketangrebene
mod Israel. Idet han bemærkede, at de hjemmelavede
raketter næsten ingen effekt har på Israels
sikkerhed, sagde han, at palæstinenserne begår
en fejl ved at gribe til militære midler i deres
kamp mod Israel.
Hamas, tilføjede al-Masri, befinder sig i en
frustrerende situation, fordi de ikke formår at
standse de raket- og selvmordsangreb, som de selv har
indledt under intifadaen.
Kilde: Jerusalem
Post
Tilbage
|