| Israel-Online, 29. oktober
2005
Verdensomspændende fordømmelse
af iransk trussel om at udslette Israel
Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad,
opfordrede (26/10) til, at Israel "bliver slettet
af landkortet." Han henvendte sig til studerende
under en konference i Teheran med titlen "Verden
uden zionisme." Ahmadinejad fordømte også
alle forsøg fra arabiske lande på at anerkende
Israel eller normalisere forholdet til landet, og han
gentog ordene fra grundlæggeren af Irans islamiske
revolution, ayatollah Ruhollah Khomeini, som havde opfordret
til Israels udslettelse.
Præsident Ahmadinejads kommentarer fremkaldte
en omgående, verdensomspændende fordømmelse.
Det britiske udenrigsministerium indkalder Irans chargé
d'affaires i London i dag og sagde, at kommentarerne
var "dybt foruroligende og kvalmende."
Frankrig, Spanien og Canada reagerede omgående
og kraftigt imod den iranske præsident, idet Canadas
udenrigsminister, Pierre Pettigrew, udtalte, at Ahmadinejads
kommentarer er endnu mere bekymrende set på baggrund
af Irans nukleare ambitioner og nægtelse af at
samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur
(IAEA).
Vicepremierminister Shimon Peres opfordrede Israel
til at arbejde for, at Iran bliver smidt ud af FN, og
kaldte den iranske præsidents kommentarer for
en "forbrydelse imod menneskeheden."
Kilde: Bicom
Tilbage
|