Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 30. september 2005
Mindst blodige år siden intifadaens start

Den 29. september var 5-årsdagen for udbruddet af den palæstinensiske "anden intifada" i efteråret 2000. Dette femte år har budt på det laveste antal palæstinensiske terrorangreb og det laveste antal dræbte på både israelsk og palæstinensisk side, siden intifadaen begyndte for fem år siden.

Faktorer, som har bidraget til den aftagende vold, er den fortsatte opførelse af sikkerhedshegnet på Vestbredden, fortsatte israelske militæroperationer mod de palæstinensiske terrorgrupper, gennemførelsen af tilbagetrækningsplanen og den "ro", der blev erklæret af Det Palæstinensiske Selvstyres formand, Mahmoud Abbas, og flertallet af de palæstinensiske terrororganisationer.

I det forløbne år (siden 29/9, 2004) er 56 israelere og udlændinge blevet dræbt ved palæstinensiske angreb, hvilket svarer til gennemsnitligt fem dræbte om måneden. Året før, i intifadaens fjerde år, blev derimod gennemsnitligt 11 mennesker dræbt om måneden. Intifadaens andet og mest voldelige år havde et gennemsnit på 36 dræbte om måneden på israelsk side.

I det forløbne år har palæstinenserne kun gennemført seks "vellykkede" selvmordsbombninger, hvorved de dræbte 14 israelere. Derfor døde kun 25% af det forgangne års dræbte israelere ved selvmordsbombninger. I samme tidsrum affyrede palæstinenserne tillige godt 1.450 mortergranater og kassamraketter fra Gaza-striben, de fleste mod civile mål i selve Israel.

Siden intifadaen begyndte, er der blevet gennemført 144 selvmordsbombninger i Israel. 515 mennesker, de fleste israelske civile, blev dræbt ved disse angreb og omkring 3.300 såret. Siden intifadaens begyndelse for fem år siden er 1.033 israelere og udlændinge blevet dræbt af palæstinensere.

Antallet af palæstinensere, der er blevet dræbt under intifadaen, afspejler antallet af palæstinensiske angreb på israelere.

Det seneste (femte) år er 425 palæstinensere blevet dræbt i intifadaen, et gennemsnit på 35 om måneden. Disse tal omfatter palæstinensere, der var direkte involveret i angreb på israelere, medlemmer af militante grupper og terrororganisationer, palæstinensere dræbt af andre palæstinensere og uskyldige civile, som er blevet fanget i kampene.

I det andet og mest voldelige af intifadaens år blev gennemsnitligt 88 mennesker dræbt om måneden på palæstinensisk side. 3.333 palæstinensere har mistet livet, siden volden brød ud i september 2000.

Statistikken er udarbejdet af Ha’aretz, baseret på oplysninger fra IDF, Shin Bets sikkerhedstjeneste, udenrigsministeriet og menneskerettighedsgruppen B'Tselem.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document