Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 27. september 2005
Israelsk jøde kidnappet og dræbt af Hamas

Liget af Sasson Nuriel, en 51-årig mand fra den nordlige forstad til Jerusalem, Pisgat Ze'ev, blev fundet dræbt mandag morgen (26/9) i landsbyen Beitunya på Vestbredden, nær Ramallah, fem dage efter at han var meldt savnet.

Efter at Hamas-terrorister erklærede sig ansvarlige for kidnapningen og drabet på Nuriel, offentliggjorde terrorgruppen tirsdag et foto af en bundet og medtaget Nuriel, taget efter hans bortførelse, men før han blev myrdet.

Hamas meddelte, at man havde etableret nogle nye "kidnapningsenheder," hvis topprioritet ville være at fange israelere, som så skulle holdes som gidsler med henblik på forhandlinger med Israel om frigivelse af fanger.

Nuriels kidnappere sagde i en udtalelse, at de havde bortført ham onsdag (24/9) i den hensigt at bytte ham for palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Men efter at Israel havde indledt en række arrestationsoperationer mod terrorister på Vestbredden, havde Hamas besluttet at dræbe Nuriel, forlød det i udtalelsen.

Nuriels lig blev fundet efter politiets fire dage lange menneskejagt, som resulterede i tilfangetagelsen af et af de mistænkte medlemmer af den Hamas-celle, som menes at være ansvarlig for drabet, sagde Jerusalems politi. Arrestationen søndag morgen gav sikkerhedsfolkene et gennembrud i sagen, efter at den Hamas-mistænkte bekræftede overfor sikkerhedsfolkene, at Nuriel var død, og beskrev, hvor hans lig var blevet efterladt.

Jagten på de øvrige medlemmer af terrorcellen fortsatte mandag.

Nuriel, far til tre, arbejdede på en slikfabrik i fabriksområdet i Mishor Adumim, ikke langt fra Ma'aleh Adumim, og havde forretningsforbindelser til adskillige palæstinensiske købmænd, som han stod i tæt kontakt med.

Det stod mandag ikke umiddelbart klart, om Nuriel kendte sine tilfangetagere, idet politiet undersøger, om han blev forrådt af en af sine palæstinensiske arbejdskolleger eller forbindelser.

Nuriel blev begravet i Jerusalem mandag aften.

Kilde: Jerusalem Post


Tilbage

 

  Untitled Document