Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 22. september 2005
Tvetydige budskaber fra Hamas

Hamas vil måske en dag ændre sine "vedtægter" med hensyn til udslettelsen af Israel og indlede forhandlinger med den jødiske stat, sagde professor Mohammed Ghazal, bevægelsens leder i Nablus-området, i går. ”Vedtægterne er ikke Koranen,” sagde Ghazal, som leder afdelingen for bygningsingeniørstudiet på A-Najah-universitetet og som længe er blevet betragtet som relativt moderat.

Men en anden fremtrædende Hamas-leder, Mahmoud al-Zahar, sagde i Gaza, at Israel ikke kan anerkendes som "lovlig ejer af nogen del af Palæstina," og at en sådan form for teoretisk debat ikke tjener noget formål. "At drøfte anerkendelse af Israel, at diskutere forhandling med Israel er noget vrøvl," sagde Al-Zahar.

Selvom de nye toner fra Ghazal strider mod nylige udtalelser fra mere fremtrædende Hamas-ledere som Al-Zahar, afspejler de tilsyneladende et skifte indenfor Hamas i retning af den politiske midte og mod at vinde større accept i verden i opløbet til det palæstinensiske parlamentsvalg, og i kølvandet på Israels tilbagetrækning fra Gaza-striben.

"Historisk set mener vi, at hele Palæstina tilhører palæstinenserne, men nu taler vi om den faktiske virkelighed, om politiske løsninger ... Virkeligheden er en anden," sagde Ghazal. "Tanken om forhandling er ikke problematisk og ikke noget dogme," fortsatte han.

Han sagde imidlertid også, at alle samtaler mellem Hamas og Israel stadig afhænger af sidstnævntes tilbagetrækning fra Vestbredden og Øst-Jerusalem for at give plads for en uafhængig stat, samt en "ret til tilbagevenden" for palæstinensiske flygtninge, som flygtede i 1948, plus deres efterkommere. Han ytrede dog en "stærk overbevisning" om, at disse betingelser aldrig vil blive opfyldt.

Ghazal sagde også, at han frygtede, at Israel og USA vil presse Abbas til at udsætte det allerede forsinkede valg ud fra deres bekymring for, at Hamas skal klare sig godt imod en Fatah-bevægelse, som er svækket af en fortid præget af korruption og dårlig ledelse.

Men han sagde, at hvis valget ikke bliver afholdt, vil det delegitimere Abbas og Det Palæstinensiske Selvstyre, og i så fald kunne Hamas vælge at foranstalte en etablering af sin egen myndighed. "Der ville være to parallelle myndigheder," sagde han.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document