Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 5. september 2005
Højreorienterede ekstremister arresteret for anti-arabisk opildnen

Tre ultra-ortodokse mænd blev tidligt i går morges arresteret nær Shfaram, mistænkt for at have hængt plakater op, som udtrykte støtte til den jødiske terrorist Eden Natan Zada, som angreb og dræbte fire i den arabiske by i sidste måned.

De tre - en fra bosættelsen Tapuah på Vestbredden, en anden fra Holon og den tredje en canadisk statsborger - blev anholdt af politiet, mens de var i færd med at hænge plakaterne op ved indkørslen til den overvejende arabiske by Shfaram. Politiet har mistanke om, at mændene – alle midt i tyverne - er tilhængere af den ulovlige Kach-bevægelse. I går gav magistratens domstol i Akko ordre til, at de tre skal holdes i forvaring indtil fredag.

De tre blev samlet op omkring kl. 4.30 i går morges, under en politiaktion foranlediget af rapporter om, at nogle ultra-ortodokse personer satte plakater op ved indkørslen til landsbyen. Politifolk blev hurtigt sendt til stedet og rev plakaterne ned for at undgå, at følelserne skulle flamme op blandt byens beboere.

Plakaterne viser et billede af Natan Zada isvøbt et bedesjal og med en bog af rabbiner Meir Kahane, grundlæggeren af Kach-bevægelsen, i hånden. På plakaten står der: "Der er allerede gået tredive dage, siden Eden Natan Zada blev myrdet i Shfaram under politibeskyttelse, og retfærdigheden mangler endnu at ske fyldest over for hans mordere og politiet, som svigtede ham."

Natan Zada blev tævet til døde af en rasende lynchhob efter sit angreb på en bus i byen.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

  Untitled Document