Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 30. august 2005
Terrorangreb i Be'er Sheva

Et storstilet terrorangreb blev forhindret på Be'er Shevas busstation søndag (28/8). Bombemanden er blevet identificeret som den 25-årige Ayman Zakak fra landsbyen Beit Omar, nær Hebron på Vestbredden.

Palæstinensisk Islamisk Jihad har sammen med al-Aqsa Martyrernes Brigader (den væbnede fløj af Det Palæstinensiske Selvstyres herskende Fatah-bevægelse) taget ansvaret for bombningen.

Terroristen forsøgte at komme op i en bus omkring kl. 8.30 (lokaltid), men vakte chaufførens mistanke, hvorfor denne tilkaldte to sikkerhedsvagter. Vagterne forhindrede Zakak i at komme op i bussen, hvorefter han udløste sin bombe, som skadede de to vagter alvorligt og sårede omkring 50 andre. Vagternes hurtige reaktion reddede utvivlsomt snesevis af liv.

Senere kritiserede en talsmand for den israelske premierminister de palæstinensiske selvstyremyndigheder for ikke at have taget de nødvendige skridt imod terrororganisationerne.

USA's præsident, George W. Bush, øgede i går (29/8), dagen efter selvmordsbombeangrebet i Be'er Sheva, presset på palæstinenserne, og opfordrede Det Palæstinensiske Selvstyres formand, Mahmoud Abbas, til at udvise det nødvendige mod til at gribe ind mod terrorismen.

Bush roste premierminister Ariel Sharon for tilbagetrækningen af jødiske bosættere fra Gaza og sagde, at dette udgjorde det første skridt hen imod skabelsen af et demokrati for palæstinenserne. "Det krævede politisk mod at tage den beslutning," sagde Bush i en tale i El Mirage, Arizona. "Og nu kræver det politisk mod af palæstinenserne og ... Abbas at stå frem, afvise volden, afvise terrorismen og skabe et demokrati," tilføjede han.

Abbas fordømte bombningen og kaldte den for "et terroristangreb" i en udtalelse, der blev udsendt af Selvstyrets officielle nyhedsagentur.

I aftes (29/8) talte premierminister Ariel Sharon med FN's generalsekretær, Kofi Annan, som ringede for at lykønske premierministeren med den succesrige gennemførelse af tilbagetrækningsplanen.

Generalsekretæren kondolerede også den israelske regering over det "brutale terroristangreb," som fandt sted i Be'er Sheva, og sendte sine bedste ønsker om snarlig helbredelse for de sårede.

Annan sagde, at han roste premierministeren for hans modige beslutningstagning og hans målrettethed i forbindelse med gennemførelsen af tilbagetrækningsplanen. Han tilføjede, at mange i verden påskønner premierministerens historiske skridt og hans udviste lederskab, samt det israelske folks modenhed.

Annan sagde også, at den måde, hvorpå sikkerhedsstyrkerne havde gennemført tilbagetrækningen, var professionel og behersket og fortjente omgivelsernes agtelse og beundring. Han sagde, at tilbagetrækningen var en historisk begivenhed, som skaber en ægte mulighed for at komme videre i fredsprocessen.

Premierminister Ariel Sharon sagde, at den væsentligste hindring for at komme videre i fredsprocessen er terrorismen, og han tilføjede, at det, uden en effektiv bekæmpelse af denne, vil være umuligt at komme videre med den diplomatiske proces. De to mænd enedes om at mødes i næste måned under FN's generalforsamling i New York.

Kilder: Ha'aretz, BICOM og Reuters


Tilbage

 

Untitled Document