| Israel-Online, 25. august
2005
Israelske soldater
dræber 4 Jihad-mænd
Palæstinensiske vidner sagde sent
onsdag aften, at IDF-styrker havde dræbt fire
mennesker i byen Tul Karm på Vestbredden.
Tropperne befandt sig i Tul Karm på Vestbredden
som del af en arrestationsoperation imod nogle ledende
medlemmer af terrorgruppen Islamisk Jihad.
Den israelske hær sagde, at der under styrkernes
forsøg på at foretage arrestationerne opstod
skyderi, hvorunder de fire, alle eftersøgte mænd
fra Islamisk Jihad, blev dræbt. IDF-soldaterne
fra den hemmelige undergrundsdeling led ingen tab.
Hæren har for nylig udført nogle storstilede
operationer i Tul Karm og nærmeste omegn i et
forsøg på at nedkæmpe den Islamisk
Jihad-afdeling, som var ansvarlig for terrorangrebene
på Stage-natklubben i Tel Aviv og Hasharon-indkøbscenteret
i Netanya. Ti civile israelere blev dræbt ved
disse to angreb.
Islamisk Jihad-lederen Lo'ai Sa'adi er stadig på
fri fod. Den israelske hær har på det seneste
modtaget adskillige advarsler om hans planer om at sende
selvmordsbombere ind i Israel.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|