| Israel-Online, 27. juli
2005
Meningsmåling: Flertal af sekulære
bosættere er imod yderligere opførelser
på Vestbredden
Et lille flertal blandt de sekulære
bosættere er imod fortsat byggeri i bosættelserne
på Vestbredden ifølge en meningsmåling
udført af Market-West på foranledning af
den israelske bevægelse, Fred Nu.
Mens
51,3 procent af de sekulære bosættere føler,
at yderligere bebyggelse bør undgås, udtrykker
kun 42,7 procent støtte til mere byggeri på
Vestbredden.
Til gengæld udtrykker 67 procent af den samlede
bosætterbefolkning støtte til opførelsen
af nye bosættelser på Vestbredden, sammenlignet
med 61 procent i januar i år.
Et overvejende flertal på 86,6 procent af de
religiøse bosættere udtrykker støtte
til fortsatte opførelser, mens kun 7,5 procent
er imod yderligere byggeri.
53 procent af alle bosættere siger, at loven
vedrørende evakueringskompensation også
bør gælde Vestbredden, til gavn for alle
dem, der er interesseret i kompensation fra staten til
gengæld for at flytte til et nyt hjem inden for
Den Grønne Linje.
Mens et solidt flertal blandt de religiøse bosættere
(83,6 procent) er imod tilbagetrækningen, afviger
omfanget af støtte til tilbagetrækningen
blandt de sekulære bosættere ikke meget
fra det, der udtrykkes af den israelske befolkning som
helhed. Næsten 47 procent blandt de sekulære
bosættere støtter tilbagetrækningen
fra Gaza og den nordlige del af Vestbredden, mens 58
procent af den israelske befolkning som helhed har udtrykt
støtte til planen.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|