| Israel-Online, 18. juni
2005
Mange palæstinensiske angreb over
weekenden
Netop som USA's udenrigsminister, Condoleeza
Rice, erklærede, at palæstinenserne kunne
"spille en afgørende rolle i skabelsen af
et sikkert miljø, hvori tilbagetrækningen
fra Gaza kan finde sted," blev et angreb af Islamisk
Jihad og Fatahs Al-Aksa Brigader i fællesskab
iværksat mod bosættelsen Kfar Darom i det
centrale Gaza i lørdags (18/6).
En af angriberne, en bevæbnet Islamisk Jihad-mand,
blev dræbt, og en fra Al-Aksa Brigaderne såret
af israelske kugler. Rice var ved at træffe forberedelse
til at mødes med Det Palæstinensiske Selvstyres
formand, Mahmoud Abbas, i hans hovedkvarter i Ramallah,
da angrebet fandt sted.
På den døde Islamisk Jihad-mand, som senere
blev identificeret som Anwar Atari, 23 år, fandt
soldaterne en Kalashnikov automatriffel, et antal ammunitionsbælter
og en mobiltelefon. Den sårede Fatah-mand blev
af den palæstinensiske Røde Halvmåne-tjeneste
kørt til et hospital i Gaza. Der var ubekræftede
rapporter om, at han døde kort efter. To andre
angribere havde held til at flygte fra området.
I mellemtiden var en Islamisk Jihad-flygtning, som
havde planer om at udføre et selvmordsbombeangreb
i Israel, blevet arresteret af soldater og agenter fra
Shin Bet (Israels sikkerhedstjeneste) sent fredag aften
i byen Jenin på Vestbredden.
Aktøren – der blev identificeret som Rami
Kandil, 21 år – var en af de 900 palæstinensiske
sikkerhedsfanger, som for nylig blev løsladt
af Israel som en gestus over for Abbas.
Under samme raid afslørede sikkerhedsstyrker
et bombelaboratorium og 50 kg sprængstoffer, opbygget
af Islamisk Jihad i byen. Bygningen blev senere sprængt
i luften. Sikkerhedsofficials sagde, at de Islamisk
Jihad-celler, som opererer i Jenin, modtager penge og
ordrer fra hovedkvarterer i Damascus.
Et andet sted i Gaza-striben lørdag blev en
soldat lettere såret af palæstinensisk beskydning
mod en IDF-patrulje nær Gadid i det sydlige Gaza.
Ni mortergranater blev affyret mod bosættelser
i det nordlige og sydlige Gaza. Ingen blev såret
ved disse angreb, men bygninger og drivhuse blev beskadiget
i nogle af bosættelserne.
I en anden hændelse lørdag aften affyrede
palæstinensere en kassamraket mod den sydlige
israelske by Sderot. Raketten landede i en gade i byen
og beskadigede fortovet; der blev ikke rapporteret om
sårede.
Fredag (17/6) affyrede palæstinensere i Beit
Hanoun i det nordlige Gaza en kassamraket mod Sderot.
Raketten eksploderede i et åbent område
i byen, ingen blev såret, og der blev ikke rapporteret
om skader.
Ligeledes fredag sprængte en soldat tre bomber,
som var blevet anbragt af palæstinensere nær
sikkerhedshegnet overfor Kibbutz Nirim og Nir Oz i Gaza-striben.
Sikkerhedsofficials sagde, at det så ud til, at
palæstinenserne havde haft planer om at detonere
bomberne nær en IDF-patrulje.
Samme dag lukkede sikkerhedsstyrkerne den internationale
grænseovergang ved Rafah i det sydlige Gaza samt
Erez-terminalovergangen i det nordlige Gaza, efter at
man havde modtaget konkrete advarsler om, at terrorister
havde planer om at udføre et angreb.
Nogle timer senere blev Rafah-overgangen genåbnet
for handel, men Erez-overgangen forblev delvist lukket,
idet palæstinensere fik lov til at passere gennem
overgangen på vej til Gaza, men blev afskåret
fra at komme ind i Israel.
På Vestbredden hindrede sikkerhedsstyrker to
forsøg fra unge palæstinensere på
at smugle våben igennem IDF-checkpoints. Ved Kalandia-checkpointet
syd for Ramallah blev en 17-årig palæstinenser
arresteret, efter at det var blevet konstateret, at
han i sin taske medførte en brandbombe klar til
antændelse.
Ved Hawara-checkpointet syd for Nablus arresterede
soldater en ung palæstinenser, som forsøgte
at smugle et fuldt M16-magasin gennem checkpointet.
Kilde: Jerusalem
Post
Tilbage
|