| Israel-Online, 16. juni
2005
Israelsk opfindelse muliggør dykning
uden ilttank
Den israelske opfinder Alon Bodner har
fundet en måde, hvorpå man kan bruge de
små mængder luft, som allerede findes i
vand, til at forsyne dykkere og endda ubåde med
ilt.
Bodners anordning rummer en mulighed for at overvinde
de begrænsninger, som ilttanke udgør for
dykkere. Tankene begrænser ikke blot den tid,
en dykker kan forblive under vandet, men påvirker
tillige dykkerens flydeevne - tendensen til enten at
flyde op mod overfladen eller synke – efterhånden
som de tømmes under dykningen. Desuden skal tankene
selvfølgelig bringes til genopfyldning, før
de kan bruges igen.
Atomdrevne undervandsbåde og den internationale
rumstation har længe anvendt systemer, som udvinder
ilt fra vand ved hjælp af 'elektrolyse' –
adskillelse af ilt fra brint. Disse systemer kræver
imidlertid for meget energi til, at almindelige ubåde,
for slet ikke at tale om dykkere, kan gøre brug
af dem.
Bodner fortalte IsraCast.com, at han fik ideen til
sin opfindelse fra fisk, som ikke udfører en
kemisk adskillelse af ilt fra vand. I stedet bruger
de den udskilte luft, som findes i vand, til at ånde.
Systemet anvender et fysisk princip kendt som "Henrys
lov," som fastslår, at mængden af gas,
som kan opløses i en given mængde væske,
er proportional med presset på væsken.
Ved hjælp af en hurtigt drejende centrifuge til
at skabe øget pres inde i et lille forseglet
kammer, som indeholdt havvand, var Bodner i stand til
at uddrage ilt nok fra vandet til, at et menneske kunne
ånde.
En laboratoriemodel af systemet er allerede blevet
bygget og afprøvet. Den kører på
genopladelige batterier og kan bæres i form af
en vest.
Bodner bygger nu på en prototype i fuld størrelse,
har allerede fået patent på opfindelsen
i Europa og forventer også at få det i USA.
Kilde: Arutz
Sheva
Tilbage
|