| Israel-Online, 6. maj
2005
Palæstinensere affyrer raket mod
skolebus
Fredag morgen (6/5) affyrede palæstinensere
en anti-tank-raket mod en skolebus med børn uden
for bosættelsen Kfar Darom i den sydlige Gaza-stribe
og rystede dermed den skrøblige pause i volden.
Raketten ramte dog ikke bussen.
En mortergranat ramte ligeledes en bosættelse
i Gush Katif. I ingen af tilfældene blev der rapporteret
om ødelæggelser eller tilskadekomne.
Palæstinensiske terrorister i Gaza-striben affyrede
også før solopgang fredag fire kassamraketter
mod byen Sderot i det sydlige Israel. Den israelske
Magen David Adom (Røde Davidstjerne) ambulancetjeneste
sagde, at afskillige personer var blevet behandlet for
chok.
Tre af raketterne landede i et åbent område.
Én ramte en bygning i Negev-byens centrum, men
bygningen var tom på det pågældende
tidspunkt på grund af renovationsarbejder.
Det tidligere installerede advarselssystem "Red
Dawn" (Rødt morgengry) fungerede tilsyneladende
ikke. Sderots beboere talte forleden nat om, at frygten
var vendt tilbage i deres liv.
Beboer i Sderot Moshe Shachor fortalte Hærens
Radio, at selv efter at Mahmoud Abbas var blevet valgt
til Det Palæstinensiske Selvstyres formand, fæstede
Sderots indbyggere ingen lid til løfterne om
ro.
"Det fremgår tydeligt, at løsningen
på at bo i Sderot er [de israelske forsvarsstyrker]
placeret i Gaza-striben," sagde Shachor.
Siden de facto-våbenhvilen mellem Israel og Det
Palæstinensiske Selvstyre er et antal kassamraketter
blevet affyret mod Sderot, dog uden at forårsage
ødelæggelser eller sårede.
David Baker, en embedsmand fra premierministerens kontor,
beskyldte Det Palæstinensiske Selvstyre for at
løslade mistænkte og "give dem mulighed
for at udføre flere terrorhandlinger. Dette må
ophøre."
Palæstinensiske sikkerhedsembedsmænd lovede
at undersøge sagen.
Kilde: Ha'aretz
og Associated Press
Tilbage
|