|
Untitled Document
|
Israel-Online, 24. marts
2005
Israelsk araber tiltalt for at have kørt
bombemand til angrebssted i Tel Aviv
En israelsk araber, Ashraf Kaisi, 26,
fra Baka al-Garbiyeh, er blevet tiltalt for mord ved
i sin bil, som har israelske nummerplader, at have kørt
en selvmordsbombemand til stedet for sidste måneds
terrorangreb på en natklub i Tel Aviv, hvor fem
israelere blev dræbt.
Ifølge den interne israelske sikkerhedstjeneste,
Shin Bet, sagde Kaisi under afhøringen, at han
havde været i kontakt med Islamisk Jihad-lederen
Nidal Abu Sa'ada fra landsbyen Ilar på Vestbredden
nær Tul Karm, og havde indvilget i at køre
en selvmordsbombemand ind i Israel.
Kaisi, som også har indrømmet
illegalt at have transporteret farlige materialer til
Jihad-aktivister, blev arresteret dagen efter angrebet
den 25. februar på natklubben "Stage"
ved strandpromenaden i Tel Aviv.
Kaisi er også anklaget for at have hjulpet Islamic
Jihad med at udpege hvilken by, man skulle angribe.
Han havde afvist et angreb på Netanya, fordi der
ikke er mennesker nok om vinteren, og Hadera som en
by, hvor mange af hans familiemedlemmer og venner bor,
rapporterede Israel Radio.
Kaisi sagde ifølge Shin Bet, at hans kontakt
med Jihad-aktivisten var blevet indledt to måneder
før terrorangrebet, hvor de havde diskuteret
at stjæle nogle biler. Som samtalen havde udviklet
sig, havde Jihad-aktivisten også nævnt muligheden
af at kidnappe en israelsk borger.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|
Untitled Document
|