Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Arkiv - sorteret
efter emne:
 

Israel og FN
 

Sikkerhedshegnet
 

Det Palæstinensiske Selvstyre
 

Terrorisme
 

Bosættelser
 

Det øvrige Mellemøsten
 

Kultur, sport og teknologi
 

Flere tidligere artikler
 

Opinion: Redaktørens klumme

 

 

 

 

 

Israel-Online, 23. marts 2005
Jordans Abdullah: Syrien og Hizbollah støtter terror imod Israel

Jordans Kong Abdullah advarede tirsdag om, at Syrien og Hizbollah opmuntrer palæstinensiske aktivister til at udføre terrorangreb mod Israel, idet de forsøger at fjerne opmærksomheden fra situationen i Libanon og Syrien.

Under et møde med repræsentanter fra ledende amerikansk-jødiske organisationer sagde Abdullah også, at Iran, Syrien og Hizbollah udgør de største trusler mod stabiliteten i Mellemøsten.

Abdullah sagde, at han for nylig havde fortalt premierminister Ariel Sharon, at man i tilfælde af terroristangreb nøje bør undersøge, hvem der står bag, så man undgår en israelsk gengældelse over for de forkerte. Abdullah antydede, at såfremt et sådant terrorangreb skulle finde sted, ville Sharon erfare, at Hizbollah var ansvarlig.

Abdullah sagde, at det er lykkedes Jordan at forpurre adskillige forsøg fra terroristers side på at komme ind i Israel for at udføre angreb. Han fortalte præsident George W. Bush på deres møde i sidste uge, at fredsprocessens succes kan svække Hizbollah og Hamas, hvorimod det vil styrke dem, hvis den mislykkes.

Han sagde, at forholdet mellem Jordan og Israel er godt, og at han har i sinde at arbejde for at få sat mere gang i de to landes fælles projekter.

Kilde: Ha'aretz


Tilbage

 

Untitled Document