| Israel-Online, 2. marts
2005
Rapport: Politiet afværger terrorangreb
i Jerusalem
Politiet forhindrede onsdag (2/3) et terrorangreb
i Jerusalem, berettede den israelske Kanal 2, efter
at politiet havde afblæst en sikkerhedsalarm i
hovedstaden.
Politiet havde opsat vejspærringer og foretaget
eftersøgninger i adskillige timer i det nordlige
Jerusalem og de omgivende landsbyer, efter at man havde
modtaget oplysninger om, at en palæstinenser havde
til hensigt at snige sig ind i byen og udføre
et terrorangreb.
Sikkerhedsstyrker sagde, efter alarmen var blevet afblæst
onsdag aften, at man havde arresteret en Fatah-aktivist
ved Jat-krydset på Vestbredden nær Nablus
ud fra en mistanke om, at han havde planer om at udføre
et terrorangreb, rapporterede Israels Radio. Det fremgik
ikke umiddelbart klart, om arrestationen havde forbindelse
til Jerusalem-alarmen.
Tidligt onsdag opdagede israelske tropper et stort
sprængstoflaboratorium nær byen Jenin på
Vestbredden. Bombelaboratoriet, som blev drevet af Hamas,
var skjult under en svejseforretning i landsbyen Al-Yamun.
Israelske soldater fandt store forsyninger af materialer,
som anvendes ved fremstilling af sprængstoffer,
en kassamraket klar til brug og tre andre raketter.
Hamas-aktivisterne havde tilsyneladende planer om at
affyre raketterne mod israelske bebyggelser langs den
grønne linje.
IDF har arresteret 14 Hamas-aktivister de seneste dage.
Kilde: Ha'aretz
Tilbage
|