| Israel-Online, 3. februar
2005
EU-kommissær: Selvmordsbombninger
er forbrydelser mod menneskeheden
Selvmordsbombninger bør anses for
forbrydelser mod menneskeheden, sagde den europæiske
justits- og sikkerhedskommissær, Franco Frattini,
torsdag (3/2).
Frattinis kommentar i en tale ved en Brüssel-konference
om EU's anti-terrorpolitik, arrangeret af tænketanken
vedrørende den nye forsvarsagenda, var en støtte
til jødiske organisationers kampagne for helt
specifikt at få selvmordsbombninger kriminaliseret
internationalt.
"Terrorisme er en forbrydelse mod ... fundamentale
og universelle rettigheder. Vi mener, at denne forbrydelse
skal bekæmpes ved lov og i lovgivningen,"
sagde den tidligere italienske udenrigsminister.
"Det er min opfattelse, at selvmordsbombninger
kan anses for forbrydelser mod menneskeheden,"
sagde han i en forberedt kommentar.
Det USA-baserede Simon Wiesenthal Center, som er en
international jødisk menneskerettighedsorganisation
viet til bevarelse af mindet om Holocaust, forsøger
at organisere en international erklæring imod
det, organisationen kalder for selvmordsterrorisme.
Gruppen siger, at den har vundet støtte hos
pave John Paul, samt udenrigsministrene i Tyrkiet, Spanien
og 10 latinamerikanske lande, foruden en russisk viceudenrigsminister.
"Vi forsøger først at få en
fornemmelse af den politiske vilje til at udforme en
erklæring imod selvmordsterrorisme, og derefter,
såfremt den nødvendige politiske vilje
er til stede, at fremlægge en form for konvention,
der skal karakterisere det som en forbrydelse imod menneskeheden,"
udtalte Shimon Samuels, Wiesenthal-centerets repræsentant
i Europa, til Reuters.
Det kunne give familierne til ofrene for selvmordsangreb
mulighed for at sagsøge de politiske eller religiøse
ledere, som har velsignet eller opildnet til sådanne
bombninger, sagde han.
Samuels sagde, at muslimske stater som Irak, Tyrkiet
og Indonesien har været ofre for denne type angreb
såvel som Israel, der har lidt under en lang række
palæstinensiske selvmordsbombninger de seneste
ti år, foruden USA, som mistede næsten 3.000
liv ved selvmordsangrebene på New York og Washington
den 11. september 2001.
Kilde: Ha'aretz
og Reuters
Tilbage
|