| 1. oktober 2026
Berlingske giver anti-israelsk propagandafilm
5 stjerner
Af Dan Harder
Propaganda virker. Og det har det seneste
værk fra de aktivistiske israelske journalister
og filminstruktører Yuval Abraham og Rachel Szor
gjort på Berlingskes filmanmelder, Sarah Iben
Almbjerg. Filmens indhold vil få det til at "løbe
dig koldt ned ad ryggen," skriver
hun i anmeldelsens overskrift (1. oktober 2026).
Filmen hedder "Naza," en hebraisk
forkortelse for det begreb, som Peter Vedel Kessing
fra Institut for Menneskerettigheder,
på dansk kalder "uundgåelige
følgetab," hvilket desværre er
en del af al form for krigsførelse (og naturligvis
særligt bykrig).
Til den internationale distribution af
filmen har man, i stedet for f.eks. det mere forståelige
engelske udtryk "collateral damage," valgt
at bibeholde den israelske titel, der for ikke-hebraiskkyndige
let kan minde om en blanding af ordene "Gaza"
og "Nazi." At nazi-vinklen er tilsigtet, bekræftes
af instruktørernes brug
af samme type virkemidler, som filmens co-producer
Jonathan Glazer brugte i sin tidligere film The
Zone of Interest om en koncentrationslejr under
nazismen. Budskabet er, at israelerne, ligesom nazisterne,
"levede med, hvad de gjorde," som
det
eksplicit formuleres i filmen.
"Naza" er ikke en dokumentarfilm.
Hvis den var, havde man forsøgt at belyse emnet
fra flere sider. Her gør man det modsatte: man
kommer med et væld af påstande, hvoraf stort
set ingen bliver hverken underbygget faktuelt, udfordret
eller perspektiveret. Filmens instruktører har
tydeligvis den klare agenda at fremstille den israelske
hær i et negativt lys.
Israel er et demokrati, og har således
alle tænkelige (og indimellem utænkelige)
synspunkter repræsenteret blandt sin befolkning.
Som i vores vestlige demokratier findes der i Israel
en yderliggående venstrefløj, der dybest
set hader sit eget land og sin egen kultur. Her kan
man søge en form for identitet som modborger.
Det er i det segment vi finder filmens israelske instruktører,
der har en lang forhistorie med at udbrede propaganda
til skade for Israel.
Det var for eksempel samme Yuval Abraham,
som stod bag den
falske påstand om, at 83 procent af de
dræbte i Gaza-krigen var civile, som Danmarks
Radios journalister, Puk Damsgård og Nanna Muus
Steffensen, ukritisk kolporeterede i en
artikel på dr.dk - til trods for, at påstanden
både var baseret på anonyme kilder og led
af en manglende intern logik (man medtog kun navngivne
Hamas-kombattanter i statistikken og ignorerede de mange
unavngivne).
I filmen "Naza" er de medvirkende
atter engang anonyme, ligesom der kun er ganske få
oplysninger om, hvilke positioner de har haft i den
israelske hær, eller anden information, der kunne
bidrage til verificering af de mange påstande.
Beskrivelserne af specifikke angreb foreligger uden
dato, sted eller sekundære kilder, som ville kunne
bruges til at efterprøve anklagerne.
Filmen er tilmed produceret og finansieret
af den britiske avis The Guardian, som ligeledes er
kendt for sin mildt sagt Israel-kritiske linje. Filmens
formål er ikke oplysning. Den er skabt for at
tækkes et i forvejen Israel-hadende publikum som
det, der på en filmfestival i Venedig deltog i
en stående applaus på hele 25 minutter
- noget man mest finder i totalitære sammenhænge,
og som giver mindelser
om Stalins Sovjet eller, mere nutidigt, Nordkorea.
Seancen i Venedig var ikke en normal reaktion på
en film, men derimod en regulær hadfest.
Alle røde lamper burde have blinket
for Sarah Iben Almbjerg, der i stedet for at udtrykke
skepsis over filmens ekstreme ensidighed og totale mangel
på perspektivering, kontekst og dokumentation,
kalder den "noget af det stærkeste, jeg
længe har set."
Da Berlingskes anmelder skrev sin anmeldelse,
var der på internettet allerede rigelig adgang
til sobre
analyser af filmen samt foreløbige
udtalelser fra den israelske hær, der
for længst har afvist de mest alvorlige anklager.
Så der er ingen undskyldning for ikke at tage
de kritiske briller på.
Har man fulgt lidt med i Gaza-krigens
gang, vil man da også vide, at der aldrig har
fundet noget enkeltstående angreb sted, som har
forårsaget 500 civile dræbte - eller noget,
der kommer i nærheden deraf, som det løgnagtigt
fremføres i filmens trailer.
Kun tre israelske angreb har ifølge
palæstinensiske kilder kostet over 100 civile
livet, heraf det
mest dødelige angiveligt mellem 126 og
143. Kan der her være tale om enkeltstående
overtrædelser af den humanitære folkeret?
Måske. Men det ændrer ikke på, at
den israelske hær generelt gør
sig enorme anstrengelser for at leve op til
krigens love.
Af de tabstal, der i dag er tilgængelige
fra krigen, kan man udlede, at omkring to
til tre civile er blevet dræbt for hver
palæstinensisk kombattant. Det er en tragedie.
Men de tal ligger unægteligt langt filmens centrale
anklage om ligegyldighed overfor - eller ligefrem overlagte
angreb på - civile.
Det paradoksale er jo, at den israelske
hærs store fokus på de utilsigtede civile
tab, som filmen omhandler, jo
netop er udtryk for, at man, som alle andre
demokratiske aktører, tager sin forpligtelse
under den humanitære folkeret ganske alvorligt
- i skarp kontrast til Israels fjender, herunder Hamas
selv, som tværtimod systematisk optimerer for
maksimum civile tab, ikke bare på den israelske
side, men på begge.
Sarah Iben Almbjerg beretter om et andet
"tilfælde, hvor man gik med 300 Naza,"
altså forventede civile tab, i forbindelse med
et angreb på "en person, der måske,
måske-ikke, er Hamas-sympatisør."
Senere i hendes artikel fortælles det, "hvordan
det israelske militær gerne fjerner flere boligblokke
for at ramme én potentiel Hamas-sympatisør."
Det er fuldstændigt groteske påstande
uden hold i virkeligheden. Halvdelen af palæstinenserne
er Hamas-sympatisører, eller har i hvert fald
gennem krigen støttet
op om angrebet på Israel 7. oktober 2023
(i begyndelsen af krigen
var det 75 procent). Civile palæstinenseres
eventuelle sympati er på ingen måde en parameter,
når den israelske hær bekæmper Hamas.
Heller ikke her bliver der angivet hverken
tid, sted eller navn på de personer, som angiveligt
var mål for operationerne. Hvis den slags hændelser
havde fundet sted, ville det så ikke være
relativt let at identificere dem?
Hvordan en erfaren journalist på
Berlingske kan lade sig forføre på så
tyndt et grundlag, er en gåde. Men forført
bliver Sarah Iben Almbjerg. Endda nærmest med
åbne øjne. For hun skriver selv som kommentar
til historien om de 300 civile dræbte: "Man
siger, at sandheden er det første offer i en
krig, men måske er det mere korrekt at sige, at
medmenneskeligheden er det første, der ryger."
Hun har simpelthen slugt propagandaen
råt.
For en kritisk gennemgang af "Naza"
vil jeg henvise til online-avisen Times
of Israels analyse eller den israelske hærs
officielle reaktion på filmen. Så
kan man selv konstatere, at "Naza" ikke er
andet end et moderne smædeskrift, skabt med samme
formål som den russiske zars hemmelige politis
notoriske "Zions Vises Protokoller," der skulle
afsløre en verdensomspændende, ondsindet
jødisk konspiration, eller tyske propagandafilm
fra nazitiden. Sidstnævnte brugte ligesom "Naza"
falske anklager, manipuleret statistik og juxtaposition
med urelaterede optagelser til at give publikum en fiktiv
oplevelse af sammenhæng.
Så ja, det får det virkeligt
til at løbe mig koldt ned ad ryggen, når
en avis som Berlingske, hvor man ellers normalt godt
forstår, at propaganda er en fast bestanddel af
enhver krig, giver en gennemsyret løgnagtig og
totalt utroværdig propagandafilm fem stjerner.
Hvad bliver mon det næste, Der
ewige Jude: seks stjerner?
Læs også:
Vanvittig
beskyldning i Berlingske: Netanyahu kunne have opnået
samme aftale for et år siden, 17. oktober
2025
Berlingskes
Gunnar Willum med antisemitisk påstand: Netanyahu
har "manipuleret" Trump til at gå i
krig,
27. juni 2025
Berlingskes
Kristian Mouritzen på tv2.dk: Sidestiller fejlagtigt
Trumps og Bidens Gaza-planer, 24. oktober 2025
Berlingskes
Kristian Mouritzen gentager falsk påstand om Netanyahus
retssager, 10. juli 2025
Manglende
kildekritik i Berlingske: Formidler Al-Jazeeras propaganda
ufiltreret, 29. oktober 2025
Berlingske-leder
af Amalie Lyhne fuld af faktuelle fejl,
18. maj 2025
"Vigtig
sandhed" i Berlingske er direkte kopieret fra israelsk
venstreorienteret, Netanyahu-kritisk avis, 18.
marts 2025
Tilbage
|